Oversigt

1–4 bøjes for kasus

1. ūnus, ūna, ūnum

Urie. *oi̯no-, ses i keltisk, germansk, baltoslavisk, og delvist i gr. οιος, av. aēuua-, skt. eka-

Urie. *sem: ses i græsk, armensk og tokharisk. I latin:

semel adv. ‘én gang’
simul adv. ‘samtidig’
simplex, -icis adv. ‘enkelt, usammensat’
semper adv. ‘altid’
singulī, -ae, -a ‘én ad gangen’
mīlle kardinaltal ‘1000’
simītū oldlat. ‘samtidig, på én gang’ < *sem-h₁ei̯-tūd

2. duo, duae, duo

Bøjning

Nom.	duo	duae	duo
Akk	duōs	duās	duo
D/Ab.	duōbus	duābus	duōbus
Gen.	duōrum duom duum	duārum	duōrum

Noter: Lat. duŏ < urie. *du̯ō med jambisk forkortelse, jf. ved. dváu/dvā́, gr.. δύω, δύο, etc. Lat. duum ses i duumvir ‘medlem af en af to personer bestående øvrighed el. kommission’

Sabelliske former:

Umb. nom.sg.m. dur < *du̯ōs
Umb. akk. tuf (f.?)
Umb. dat./abl. tuves/duir
Umb. nom/akk.n. tuva

3. m./f. trēs, n. tria

Bøjning: i-stamme; jf. dat./abl. tribus, gen.pl. trium. Vine mener, n. tria er omdannet fra trī, vel pga. trīgintā ‘30’ og skt. trī́, av. θrī.

Urie. *tréi̯es

Sabellisk

Oskisk m./f. trís
Umbrisk akk. trif
Umbrisk nom./akk.n tria

I indoiransk bøjes femininum af ‘tre’ som en r-stamme: av. tišrō, ved. ti-sr̥ – < *tri-sr̥-. Nominativ og akkusativ dannes som den oprindelige akkusativ: tisrás < *tri-sr-ń̥s (jf. mātáras; mātr̥̥̄́s). Vine lader til at mene, at denne femininum er nedarvet. Den ses i vedisk også i ‘4’.

4. quattuor

Sabellisk: oskisk pettiur; n. petiro– (+ postposition), oskisk. pitora, v.l. petora [Festus];

Urie. *kʷetu̯ores

Sanskrit: m. catvā́ras, f. nom./akk. cáta-sr-as med samme femininumssuffiks som i tisras

5. quīnque

Urie. *penkʷe → *kʷenkʷe

6. sex

Urie. *su̯ek̑s

7. septem

Urie. *septḿ̥

8. octō

Urie. *ok̑to

9 nouem

Urie. *neu̯n̥

10. decem

Urie. *dek̑m̥(t)

11 undecim

bem. –decim < *dikem

*oi̯nom-dek̑m̥ > *oi̯no-dek̑m̥, siger Vine. Hvor ved han det fra?

12 duodecim

skt. dvā́daśa, Gk. δώδεκα; umbrisk desenduf

13 trēdecim (eller trĕdecim – vokalkvaliteten er ukendt)

14 quattuordecim

15 quīndecim

16 sēdecim

17. septemdecim ‘

18. duodēvīgintī

Bemærk at etruskisk har også subtraktive numeralier som denne – men det har andre indoeuropæiske sprog også.

19. ūndēvīgintī (literally ‘1 from 20’)

20. uīgintī

Urie. *du̯i(h₁)-dk̑m̞tih₁, Gk. εἴκοσι – ligner neutrum dualis, mens ved. viṃśatí– og de øvrige dekadetal på –śatí– er femininer. Den latinske form kan forklares på samme måde som den græske og vedisk hvis vi godkender Lubotskys lov:

Urie. *d > *h₁ /__ {k̑, u̯}

Denne regel virkede iflg. Lubotsky i indoeuropæisk; den har nogle vigtige eksempler i vedisk. Den forklarer

gr. ἑκατόν < *h₁k̑m̥tom *dk̑m̥tom
gr. εἴκοσι < *h₁u̯idk̑m̥ti <*du̯idk̑m̥ti
ved. ví ‘væk, ud til siderne’ < *du̯i-
ved. dāśvā́ṃs- pf.ptc.aktiv af dāś- ‘forære, ofre’ < *de-h₁k̑-u̯os- < *de-dk̑-u̯os-

30. trīgintā

Bem. trī < *trih₂?

40. quadrāgintā

Iflg. Vine er -ā- som bindevokal opstået her.

50. quīnquāgintā

60. sexāgintā

70 septuāgintā

80 octōgintā

90 nōnāgintā

100. centum

Urie. *dk̑m̥tóm; jf. ved. śatám, gr. ἑκατόν, osv.

200. ducentī ducentae ducenta

Denne og de følgende bøjes som 1./2. bøjningsadjektiver – men i oldlatin kan også bruges neutrum sg. af talordet + genitiv af det talte.

300. trecentī ducentae ducenta

400. quadringentī, quadringentae, quadringenta

500 quīngentī

600 sescentī

700 septingentī

800 octingentī

900 nōngentī

1000. sg. mīlle, pl. mīlia

Urie. *smih₂-g̑ʰeslih2 ‘et tusind’, jf. ved. sahásra– < *sm̥-g̑ʰeslo-, gr. (jonisk) χείλιοι.

Ordinaltal

Dannes med

Urie. *-(m)o-; septimus, decimus

Urie. *-to- quārtus, quīntus, sextus