Siden her handler om, hvordan man angiver en formbestemmelse af et latinsk ord, dvs.

1. hvilke oplysninger, man skal have med;
2. hvilke forkortelser, man skal bruge;
3. hvilken rækkefølge, man skal angive oplysningerne i.

Punkt 2 og 3 er der ingen enighed om – der findes flere forskellige måder at gøre det på. Det vigtigste er, at man er konsekvent i ens valg.

Verber

Finitte former

Eks.

• habet ipf. konj. 3sg. akt. af habeō 2. ‘har’
• amantur præs. ind. 3. pl. akt. af amō ‘elsker’

Ved finitte verber angiver man fem kategorier. Jeg angiver de forskellige katergorier i den rækkefølge, morfemerne står i. Hvis man synes, en anden rækkefølge giver bedre mening, kan man bruge den, bare man er konsekvent.

1. Tempus: præs., impf., fut., pf., pluskv., fut. ex.
2. Modus: ind. (kan udelades), konj., impv.
3. Person: 1., 2., 3.
4. Numerus: sg., du., pl.
5. Diatese: akt., pass.

Dernæst angiver man leksemet, herunder

1. 1sg.-formen, dvs. habeō (det gør man traditionelt) eller infinitiven, dvs. habēre
2. Eventuelle særheder (dep.; vb. defect.; præt. præs.)
3. Verbalklassen (1., 2., 3., 4., uregelm.)
4. Betydningen i anførselstegn

Infinitte former

Infinitiver

Eks:

• lēgisse perf. inf. akt. af legō ‘samler’
• potīrī præs. inf. pass. af potior ‘bemægtiger sig’

1. Tempus (præs./infektiv eller perfektum/perfektiv.)
2. Nominal form (inf.)
3. Diatese (akt., pass.)

Gerundium og supinum

• amandī gerundium genitiv af amō ‘elsker’
• dīctū sup. dat. af dīcō ‘siger’

1. Nominal form: gerundium, sup.
2. Kasus nom., akk., gen. osv.

Participier

• ferentem: prs. ptc. akt. mask./fem. akk. sg. af ferō ‘bærer’
• factūra: fut. ptc. akt. f. sg. af faciō ‘gør’

1. Tempus (præs., fut., perf. )
2. Nominal form (ptc.)
3. Diatese (akt., pass.)
4. Kasus (nom., akk., gen. osv. )
5. Numerus (sg., pl.)
6. Afledningsbasis

Gerundiv

• bibendum gerundiv n. akk. sg. af bibō ‘drikker’

1. Nominal form (gerundiv)
2. Genus (m., f., n.)
3. Kasus (nom., akk., gen. osv. )
4. Numerus (sg., pl.)

Substantiver

Eks:

• honōrem: akk. sg. af honor m. 3 dekl. kons-st. ‘ære’

Ved bøjede former angives, i følgende rækkefølge

1. kasus (nom., akk., gen., dat. abl. lok.,)
2. numerus (sg., pl.)

Dernæst angives

1. ordklassen (sb.), men dette kan udelades, da det giver sig selv, når man angiver genus
2. genus (m., f., n.) – når man angiver, at et leksem har genus, betyder det, at det er et substantiv
3. bøjningsklassen (1. dekl., 2. dekl., 3. dekl., 4. dekl., 5. dekl.,); ved 3. dekl. kan man angive, om det er 3. dekl. i-st. eller 3. dekl. kons.-st. eller mere specifikt evt. 3. dekl. n-st., 3. dekl. s-st. osv.

Demonstrative pronominer

Eks.:

• eiius: m. gen. sg. af is ea id anaf. pron. ‘han, hun, den, det’

Ved bøjede former angives

1. Genus (m., f., n.)
2. Kasus (nom., akk., gen., dat. abl. lok.,)
3. Numerus (sg., pl.)

Dernæst angives

1. Typen af prononem (dem, anaf., interrog., indef. )
2. Ordklassen (pron.)

Forkortelser, der kan være relevante for latin

Sprog