En senatsbeslutning om at lægge en dæmper på bacchanaler.
Skrevet et tidspunkt hvor Rom havde opnået magten over det meste af Italien og havde vundet den første af tre Puniske Krige, der sikrede dem magten i middelhavet.
Indledning, som ikke medtages i Clackson & Horrocks version:
| 1| [Q] Marcivs L f S Postvmivs L f cos senatvm consolvervnt n octob apvd aedem | 2| Dvelonai sc arf M Clavdi M f L Valeri P f Q Minvci C f
Quīntus Marcius Lūciī fīlius Spurius Postumius Lūciī fīlius cōnsulēs senātum cōnsuluērunt nōnīs octōbris apud aedem Bellōnae. Scrībendō adfuērunt Marcus Claudius Marcī fīlius, Lūcius Valerius Publiī fīlius, Quīntus Minucius Gaiī fīlius.
(diēs) nōnae, f. pl. ‘den niende dag før idus’
nōnus, -a, -um adj. ‘niende’ < *h1nou̯eno-
(mēnsis) octōber m. ‘ottende måned; oktober’
mēnsis m. ‘måned’
octōber -bris, -e adj. ‘vedr. den ottende måned’
aedēs/aedis ‘tempel’, pl. ‘hus’
Urie. *h2aidʰ-ei̯es; Gr. αἴθω ‘antænder’ < urie. *h2aidʰ-
Bellōna f. ‘krigsgudinden Bellona’
Afledt af bellum, Pl. duellum ‘krig’ af uafklaret oprindelse.
De Bacanalibvs qvei foederatei |3| esent, ita exdeicendvm censvere:
Dē Baccānālibvs [iis] qvī foederatī |3| essent, ita exdīcendvm censverunt:
Med hensyn til bacchanaler besluttede de, at der skulle meddeles således [til dem] der var forbundsfæller:
Syntaks:
- ita exdīcendum [esse] censuere: En akkusativ med infinitiv, hvor gerundiummen er akkusativen og infinitiven [esse] er udeladt. Akkusativ med infinitiv bruges til at gengive en hovedsætning (ita est exdīcendum) i direkte tale.
- [X] quī foederātī essent: “[til dem] som”: der mangler et dativobjekt for censuere.
- essent: En sætning der er underordnet indirekte tale (i dette tilfælde en akkusativ med infinitiv) står i konjunktiv.
Etymologier
foederāti ‘forbundne’
foedus -ĕris, n. ‘pagt, overenskomst, forbund, forbindelse, hypp. med hensyn til det offentlige liv, om stater og folkeslag …’
De fleste antager, som Clackson & Horrocks, at her er tale om Roms forbundsfæller, men Kupfer (2005) har foreslået, at det også kunne dreje sig om et fæller i et Bacchisk forbund.
Urie. *bʰei̯dʰ- ‘betro; have tiltro til’ → *bʰoi̯dʰ-os- med o-vokalisme, som er uventet i en s-stamme. Samme rod som i fīdere ‘stole på’, fidēs f. ‘håb’, germ. *bīdan ‘vente’ (got. beidan, da. bie), græsk πέιθομαι ‘lystre’, πειθώ, -οός ‘overtalelse; overtalelsens gudinde’. Kausativen til denne rod ses i got. baidjan ‘tvinge’, oksl. běždo̧, běditi ‘tvinge’
exdeicendum = exdīcendum, gerundium til exdīcāre
Urie. *dei̯k̑- ‘at vise, pege’, jf. osk. deíkum ‘at sige’, ved. diś ‘at vise’; got. ga-teihan ‘oplyse, forkynde’; oht. zīhan ‘beskylde’; med Verners lov: ty. zeigen < *doi̯k̑-neh₂- (svagt verbum af 4. klasse)
cēnsuere = cēnsuērunt
3pl. pf. af cēnsēre ‘at bedømme, vurdere’. LIV (326) *k̑N̥s-h₁i̯é-, essiv til *k̑eNs- ‘forkynde, vurdere’: skt. śaṃsati ‘taler højtideligt, roser’. Også i cēnsor, det fornemste embede i republikken, der typisk beklædtes af en tidligere konsul (en af de to indehavere af den højeste civile og militære myndighed).
ita ‘således’
Formentlig afledt af samme pronominalstamme som i is, ea, id, skt. ayám, iyám, idám. Skt. íti angiver, at det forudgående er direkte tale, som latin inquit ‘sagde han/hun.’ I teorien kunne ita og íti afspejler urie. *(h)i-t-h₂, men dette er langtfra sikkert.
Neiqvis eorvm [B]acanal habvise velet;
Nē quis eōrum Bacchānāl habuisse vellet;
Ingen af dem skulle holde et bacchanal / have en helligdom for Bacchus.
Neiqvis eorvm = nē quis eōrum.
quis er det indefinite pronomen, der er enklitisk; det er vel derfor det skrives sammen med nē her. Som Hyllested & Østergaard (s. 41) så poetisk skriver, anvendes de indefinite pronomen kun efter:
- sī, nisī, nē og num
- relativer, ubī, cum
Syntaks:
- ne … habuisse vellet: i indirekte tale/ōrātiō oblīqua bruges konjunktiv, hvis den indirekte tale gengiver en befaling (den direkte tale ville her være sådan noget som: Ne qvis eorvm bacchanal habento “ingen af dem skal holde et bacchanal”)
- På klassisk latin venter vi nē habēret, jf. Livius: [Partēs conspīrāvērunt] inde nē manūs ad ōs cibum ferrent ‘kropsdelene aftalte dernæst, at hænderne ikke længere skulle føre maden op til munden’
- i lovsprog bruges engang imellem nē + konjunktivsform af uelle + perfektum infinitiv i forbud: nē quis fēcisse uellet ‘ingen skulle gøre’
- Beslægtet med brugen af nōlī, nōlitō og nōlīte: nolī mē tangere betyder ‘rør mig ikke’, ikke ‘ønsk ikke at røre mig’.
- I konstruktioner med imperativerne nōlī, nōlitō og nōlīte finder vi også perfektum infinitiv: Nōlitō edepol deuellisse “du skal fandeme ikke plukke dem!”
- Brugen af perfektum infinitiv er uventet (forsøgt forklaret af Cormany 2012); Pinkster mener betydningen er: “ingen skulle ønske sig at have gjort dette → bliver straffet for dette”
Etymologier
habēre ‘har, besidder, bebor’
< *g̑ʰehb- eller *gʰehb- → stativt verbum, *gʰhb-(e)h₁-i̯é-. Oldirsk –gaib, –gaibet derimod *gʰhb-i̯é-. Verbet findes kun i italokeltisk, men mulige kognater ses feks. i skt. gábhasti- ‘hånd, underarm’, lit. gabanà ‘armfuld (hø)’, gabénti, gabẽna ‘transporterer’.
velet = uellet. uolō ‘jeg vil’
< *u̯elh₁-ō over for uelle ‘at ville’ < *u̯elh₁-se; uelim 1sg. opt. < *u̯elh₁-ih₁-m
seiqves |4| esent, qvei sibei deicerent necesvs ese Bacanal habere, eeis vtei ad pr. vrbanvm |5| Romam venirent, deqve eeis rebvs, vbei eorvm v[e]r[b]a avdita esent, vtei senatvs |6| noster decerneret, dvm ne minvs senatorbvs C adesent [qvom e]a. res cosoleretvr.
Sī quīs essent, quī sibi dīcerent necessus esse Bacchānāl habēre, iī ut ad praetōrem urbānum Rōmam venīrent, dēque iīs rēbus, ubī eōrum verba audīta essent, dum nē minus centum senātōribus adessent cum ea rēs cōnsulerētur.
Hvis der var nogen, som sagde at det var nødvendigt for dem at have et bacchanal, at så skulle de komme til prætor urbanum i Rom, og at når deres ord var blevet hørt ville vores senat tage stilling til disse sager, idet ikke mindre end 100 senatorer skulle være til stede når denne sag debatteres.
Etymologier
necessus o/a-adj. ‘nødvendig’
Traditionelt antager man, at necessus er opstået af adverbiet necesse, som skulle være en ti-stamme til cēdere ‘gå, passere, undgå’: *ne+cēd-tis. Denne forklaring er en smule problematisk, og som det ses, findes necessus allerede i SC de Bacch. Pariente (apud de Vaan) foreslår nē + cassus, vel “ikke+mangle”, ikke “is not contingent, causal?.
Verbet cēdere antages at være en sammensætning af en partikel *ke ‘her’ + *sed- ‘at sidde’. Lubotsky har forbundet verbet med skt. sédhati ‘fordriver’, oav. siiazdat (aor. konj.) < *k̑i̯esdʰ-. LIV derimod ansætter to forskellige rødder for disse verber: *sei̯dʰ- og *sk̑eh(i̯).
praetor ‘praetor’
“Den romerske øvrighedsperson, der forvaltede retsplejen, en prætor; p. urbanus den prætor der besørger retsplejen i hovedstaden mellem romerske borgere”
Urie. *preh₂i-h₁itor-:
- *preh₂-i tilsyneladende en lokativ til en præpostion, som også ses i gr. πάρα, παρά, παραί ‘ved’ < *pr̥h₂-
- *h₁ei̯- ‘at gå’; lat. eō, īs īt, gr. εἶμι, εἴ εἴσιν, ved. émi éṣi, éti osv.; hitt. īt ‘gå!’
- *-tor-: nomen agentis-suffikset.
urbānus ‘som har med hovedstaden at gøre’
urbs,-bis f. ‘by (med en ringmur)’, analyseres normalt som < *u̯orbʰ-i- ‘indelukke’; jf. hitt. warpa- ‘indelukke’, tokh. A warpi- ‘have’; wärp- ‘at omringe’; Umbrisk uerfale ‘område (hvor man tager varsler)’.
Dog ansætter Katz (2006) *bʰr̥gʰ‑ og relaterer urbs til urgm. *burg‑; jf. feks. got. baurgs (f.) ‘befæstet by’, oldirsk brí, gen. breg ‘høj’. Kræver en dissimilatorisk særregel: *forfi- > *orfi- > *orbi- osv..
rēs f. ‘sag’ – beslægtet med skt. rayí-
seiques = sī quīs
ques < *kʷei̯es er en arkaisk form.
senātus u-st. ‘senatet’
Den rådsforsamling af ældre som roms første konge, Romulus iflg. legenden samlede, og som bestod af lederne af de 100 ledende gentēs ‘slægter’. Efter republikkens oprettelse kom der flere til, de 200 såkaldte patrēs cōnscriptī.
Senātus ligner en deverbal afledning, men må være afledt af senis i-adj. ‘gammel’ med komparativen senior. Andre sprog viser tilbage til *seno-, en tematisk stamme: oldirsk sen, ved. sána-, gr. ἕνος, hvilket også passer bedre til afledningen senātus.
Senātor ligner ligeledes et nomen agentis, men må være afledt af senātus
decernere – dē-cernō -crēui, -crētum ‘afgøre’
cernere ‘adskille, sigte’, jf. gr, κρί̄νω ‘adskiller’, et urie. nasalpræsens til roden *kreh₁(i)- ‘sigte, adskille’. Det oprindelige participium, *krito-, er bevaret i certus o/a-adj. ‘besluttet, afgjort’. Laryngalen ses i crībrum ‘en si’
cosoleretvr = cōnsulerētur
Til cōnsulere ‘rådslå, forsamle’. LIV (529): til roden *selh₁- ‘at tage’, jf. gr. εἴλον aor. ‘tog’; kausativen ses i got. saljan ‘ofre’, ono. selja ‘sælge’. *kom-selh₁-/-sl̥h₁-.
|7| Bacas vir ne qvis adiese velet ceivis Romanvs neve nominvs Latini neve socivm |8| qvisqvam,
Bacchās vir nē quis adiesse vellet, cīvis rōmānus nēve nominis Latīnī nēve socium quisquam
“Ingen mand skulle gå til bacchantinder, hverken en romersk borger eller en af latinsk navn eller en af forbundsfællerne.”
baccha f. ‘bakkantinde’
vir, -ī ‘mand’
Uire. *u̯ih₁ró-, men med Dybos forkotelse i latin
adiese = adīsse perfektum infinitiv til ad-eō, ad-īre ‘at gå hen til’
Til roden* h₁ei̯- ‘at gå’
cīuis m./f. ‘borger’, i-st., jf. umbr. ceus ‘borger’ muligvis en o-stamme.
Forklares traditionelt som en afledning til urie. *k̑ei̯‑ ‘at ligge’ (LIV² 320); jf. urie. *k̑ei̯‑u̯o‑, jf. urgerm. *hīwa‑ ‘ægteskab’ i got. heiwafrauja (m.) ‘husherre’, tysk Heirat (f.) ‘ægteskab’, ono. hý‑byli (nom.pl.) ‘hjem’ (da. hybel), oldeng. hīw-cund adj. ‘hjemlig’; også i lett. siẽva ‘kone’, skt. śéva‑, śivá- ‘kær’.
Jf. også *k̑oi̯-mo‑ > urgerm. *haima‑(m.) ‘by, hjem’, i got haims (f.) ‘by’, ono. heimr m. ‘hjem’, mod.eng. home osv.; lit. šeimà (f.) ‘familie, husholdning’, oldrus. *sěmĭja- ‘id.’. Gk. κοιμάω ‘lulle i søvn’ må være afledt af en form *κοιμος/*κοιμή (Tucker 1990: 240).
Vine (2006: 148–49) og Bader (1982: 133 n. 240) foreslår derimod afledning fra nær-deiktisk partikel *k̑e-/*k̑i‑ ‘her’, dvs. *k̑ei̯u̯o- betyder ‘nær’.
socium = sociōrum gen.pl. af socius m. ‘forbundsfælle’
Vedisk sákhi– m. i-st.‘ven, fælle, følgesvend’ med nom.sg.: sakhā < *sekʷ-h₂ō(i̯s) og akk.sg. sakhāyam < *sekʷ-h₂-oi̯-m̥. Til *sekʷ- ‘at følge’; aspirationen i skt. sakh- må skyldes tilstedeværelsen af en laryngal, eftersom vi kun ser den i sanskrit. Udgangspunket er et verbalabstraktum *sokʷ-eh₂- → *sokʷ-h₂-oi-. Germansk *sagja– > got. seggr m. ‘mand, helt’ og lat. socius lader begge til at være tematiseringer af *sokʷh₂-oi̯‑, dvs. *sokʷ-h₂-i̯-ó-.
nisei pr. vrbanvm adiesent isqve de senatvos sententiad, dvm ne
… nīsī praetor urbānum adiessent, isque dē senātūs sententiā, dum nē minus senātōribus centum adessent, quum ea rēs cōnsulerētur, iussissent.
|9| minvs senatoribvs C adesent, qvom ea res cosoleretvr, iovsise<n>t. Censvere.
… med mindre de henvendte sig til praetor urbanus og han, i samråd med senatet, idet der ikke var mindre end 100 senatorer tilstede da denne sag blev behandlet, befalede det.
|10| Sacerdos neqvis vir eset magister neqve vir neqve mvlier qvisqvam eset
Sacerdōs nequis vir esset, magister neque vir neque mulier quisquam esset.
[At] ingen mand skulle være præst, og hverken mand eller kvinde skulle være magister overhovedet.
săcerdos -dōtis, m. og f. [sacer] ‘en præst/ præstinde’
1. led er sacer ‘hellig, viet til, prisgivet’ < *sh₂k-ro-; jf. hitt. šāklāi– ‘skik, ritual’ < *seh₂k-lo-. Andet led lader til at være et ti-abstraktum. Roden har været identificeret som *dʰeh₁- ‘sætte, stille lægge, gøre’, men vokalismen peger snarer på *doh₃- ‘at give.’ Iflg. De Vaan er andet led er dōs, dōtis f. ti-st. ‘gave, medgift’, dvs. sammensætningen er af bahuvrihi-typen og betyder ‘som har en hellig egenskab’ eller lign.
magister -trī m. o-st. ‘forstander, leder, overordnet’
*m̥g̑h₂-is-tero-. Til magnus < *m̥g̑h₂-no- gr. méga, oind. máhi. Dannet med to suffikser:
Det første er komparativsuffikset *-i̯os-/-is-, som nogle forskere mente var ‘intensiverende’. Det føjedes oprindeligt til roden, dvs. et evt. afledningssuffiks medtages ikke: magnus → maiior med den originale meutrum magis adv. ‘mere’.
Eksempler fra andre sprog:
- Gotisk: bati-iz-an- ‘bedre’ *bʰod-is-on- (gennemført nultrin i suffikset, Verners lov og svag (dvs. n-stamme-) bøjning)
- Græsk: κακίων ‘værre’ < *kak-ii̯os-/-on- (græsk har en blandet s‑ og n-stammebøjning).
- Vedisk: svā́d-īyas- til u-stammen svādú- (jf. gr. ἡδύς; ἡδίων)
Det andet suffiks er *-(t)ero-, der i nogle sprog brugtes som komparativ eller til at danne modsatte par, og som Sihler (1995: 356) kalder “particularizing and by implication antonymic.” Jf:
- Lat. uter, ved. katará ‘hvilken’ got. ƕaþar gr. πότερος < *kʷótero-
- lat. dexter, gr. δεχιτερός ‘højre’.
|11| Neve pecvniam qvisqvam eorvm comoine[m h]abvise ve[l]et
[At] ingen af dem skulle have fælles penge
pĕcūnia -ae, f. 1) ‘ejendom, formue’; 2) ‘penge, pengesum’
Varro (Lat. 5, ¨ 95 Müll.) forklarer, at pecunia er afledt af pĕcus -ŏris, n. s-st. ‘kvæg’, fordi in pecore pecunia tum consistebat pastoribus “for hyrderne bestod ejendom dengang af kvæg”.
Latin har tre reflekser af urie. *pek̑u:
- pecu, n. u-st. ‘(større) kvæg’
- pecus, -oris n. s-st ‘mindre kvæg’
- pecus, -udis m. konsonantstamme ‘et stykke kvæg, også mindre kvæg’
mulier, -ris
Mulier antages at være en opr. s-stamme, ikke en r-stamme, hvilket ses af afledningen muliebris ‘kvindelig’ < *mulies-ri-. Den eneste anden s-stamme af denne type er Cerēs. I oldlatin må nom.sg. have været muliēr. Man har forsøgt at forklare ordet som en komparativ til hhv.:
- mollis ‘blød’ < *ml̥dui̯-, jf. gr. βλαδύς, ved. mr̥dú-. Dvs. *ml̥d-i̯es-(ih₂), som de Vaan dog mener skulle > *mullier med palatalt -ll-
- melior ‘bedre’ < *mel-i̯os- af usikker herkomst. Dvs. *ml̥-i̯es-ih₂, som de Vaan lader til at mene skulle give *molier.
- På et fragment på et alter i Corcolle i nærheden af Tibur/Tivoli finder vi en ordstump. MULIAR[…. Fragmentet er fra ca. 500 fvt., dvs. før rhotacismen. Hvis det er en tidlig form af mulier, må vi regne med, at ordet altid havde -r-, og at muliebris er en sekundær dannelse, der ikke har noget med en gammel s-stamme at gøre. Dvs. mulier er muligvis et ikke-indoeuropæisk ord.
neve magistratvm
nēve prō magistrātū, neque virum [neque mul]ierem qui[s]quam fecisse vellet,
|12| neve pro magistratvd neqve virvm [neqve mvl]ierem qvisqvam fecise velet
ej heller skulle nogen (ønske at) gøre hverken nogensomhelst mand eller kvinde til magister eller stedfortrædende magister,
|13| neve post hac inter sed coniovra[se nev]e comvovise neve conspondise
nēve posthāc inter sē coniūrās[se nēv]e convōvisse nēve cōnspondisse
og herefter skulle ingen heller ikke lave edsforbund, gøre løfter eller forpligte sig over for hinanden …
|14| neve conpromesise velet neve qvisqvam fidem inter sed dedise velet
nēve comprōmīsisse vellet, nēve quisquam fidem inter sē dedisse vellet.
eller forpligte sig over for hinanden og ingen skulle stille garantier over for hinanden.
|15| sacra in oqvoltod ne qvisqvam fecise velet neve in poplicod neve in |16| preivatod neve exstrad vrbem sacra qvisqvam fecise velet
Ingen skulle foretage hellige handlinger i det skjulte, ej heller i offentligheden, ej heller i det private, ej heller skal nogen udføre hellige handlinger uden for byen.
(populus m. ‘folk’; ses i umbrisk puplum (akk. sg.). ‘hærfolk, borgere der kan bære våben’. Den betydning der optræder i umbrisk ses indirekte i lat. populārī, et denominalt verbum, der betyder ‘lægge øde’ – ikke ‘befolke’, som man skulle tro ud fra betydnignen af lat. populus. Von Schrader foreslog i 1901, at det latinske ord er lånt fra sabellisk, og at det er den sabelliske refleks af urie. *kʷekʷlo- ‘hjul’. Det passer med, at gr. κύκλος bla. kan betyde ‘en kreds af mennesker; en forsamlingsplads’, og at sanskrit cakra- kan betyde ‘kreds af mennesker’ og ‘hær, trup, gruppe, mængde’)
nisei |17| pr vrbanvm adieset isqve de senatvos sententiad dvm ne minvs |18| senatoribvs c adesent qvom ea res cosoleretvr iovsisent. censvere
Med mindre vedkommende var gået til praetor urbanus og denne havde befalet det efter senatets beslutning mens ikke mindre en 100 senatorer var til stede mens denne sag blev behandlet. Det besluttede de.
|19| homines plovs v oinvorsei virei atqve mvlieres sacra ne qvisqvam |20| fecise velet neve inter ibei virei plovs dvobvs mvlieribvs plovs tribvs |21| arfvise velent nisei de pr vrbani senatvosqve sententiad vtei svprad |21| scriptum est …
homō m. ‘menneske’antages at være afledt af urie. *dʰégʰ-m-, gen. *dʰégʰ-m-ós ‘jord’, jf. hitt. tēkan, gen. taknaš c. ‘jord’. I ordet for ‘mand, menneske’ er her tale om en individualiserende n-stamme: *(d)g̑ʰm-ō, gen. *(d)g̑ʰm̥-n-ós. Den latisnek o-vokalisme er uventet, og Festus siger da også, at der har været en form hemō. Alternativt rekonstruerer Weiss (2022: 118) homō < *g̑ʰm̥mō og postulerer at *-m̥m > *‑əm- > *‑om-.
Got. guman m. n-st. ‘mand’ da. gom; lit. žmonės m. pl. ‘mænd’ .
- [Q] MARCIVS L F S POSTVMIVS L F COS SENATVM CONSOLVERVNT N OCTOB APVD AEDEM
- DVELONAI SC ARF M CLAVDI M F L VALERI P F Q MINVCI C F DE BACANALIBVS QVEI FOIDERATEI
- ESENT ITA EXDEICENDVM CENSVERE NEIQVIS EORVM BACANAL HABVISE VELET SEI QVES
- ESENT QVEI SIBEI DEICERENT NECESVS ESE BACANAL HABERE EEIS VTEI AD PR VRBANVM
- ROMAM VENIRENT DEQVE EEIS REBVS VBEI EORVM VER[B]A AVDITA ESENT VTEI SENATVS
- NOSTER DECERNERET DVM NE MINVS SENATOR[I]BVS C ADESENT [QVOM E]A RES COSOLORETVR
- BACAS VIR NEQVIS ADIESE VELET CEIVIS ROMANVS NEVE NOMINVS LATINI NEVE SOCIVM
- QVISQVAM NISEI PR VRBANVM ADIESENT ISQVE [D]E SENATVOS SENTENTIAD DVM NE
- MINVS SENATORIBVS C ADESENT QVOM EA RES COSOLERETVR IOVSISENT CE[N]SVERE
- SACERDOS NEQVIS VIR ESET MAGISTER NEQVE VIR NEQVE MVLIER QVISQVAM ESET
- NEVE PECVNIAM QVISQVAM EORVM COMOINE[M H]ABVISE VE[L]ET NEVE MAGISTRATVM
- NEVE PRO MAGISTRATVD NEQVE VIRVM [NEQVE MVL]IEREM QVISQVAM FECISE VELET
- NEVE POST HAC INTER SED CONIOVRA[SE NEV]E COMVOVISE NEVE CONSPONDISE
- NEVE CONPROMESISE VELET NEVE QVISQVAM FIDEM INTER SED DEDISE VELET
- SACRA IN OQVOLTOD NE QVISQVAM FECISE VELET NEVE IN POPLICOD NEVE IN
- PREIVATOD NEVE EXSTRAD VRBEM SACRA QVISQVAM FECISE VELET NISEI
- PR VRBANVM ADIESET ISQVE DE SENATVOS SENTENTIAD DVM NE MINVS
- SENATORIBVS C ADESENT QVOM EA RES COSOLERETVR IOVSISENT CENSVERE
- HOMINES PLOVS V OINVORSEI VIREI ATQVE MVLIERES SACRA NE QVISQVAM
- FECISE VELET NEVE INTER IBEI VIREI PLOVS DVOBVS MVLIERIBVS PLOVS TRIBVS
- ARFVISE VELENT NISEI DE PR VRBANI SENATVOSQVE SENTENTIAD VTEI SVPRAD
- SCRIPTVM EST HAICE VTEI IN COVENTIONID EXDEICATIS NE MINVS TRINVM
- NOVNDINVM SENATVOSQVE SENTENTIAM VTEI SCIENTES ESETIS EORVM
- SENTENTIA ITA FVIT SEI QVES ESENT QVEI ARVORSVM EAD FECISENT QVAM SVPRAD
- SCRIPTVM EST EEIS REM CAPVTALEM FACIENDAM CENSVERE ATQVE VTEI
- HOCE IN TABOLAM AHENAM INCEIDERETIS ITA SENATVS AIQVOM CENSVIT
- VTEIQVE EAM FIGIER IOVBEATIS VBI FACILVMED GNOSCIER POTISIT ATQVE
- VTEI EA BACANALIA SEI QVA SVNT EXSTRAD QVAM SEI QVID IBEI SACRI EST
- ITA VTEI SVPRAD SCRIPTVM EST IN DIEBVS X QVIBVS VOBEIS TABELAI DATAI
- ERVNT FACIATIS VTEI DISMOTA SIENT IN AGRO TEVRANO
- Penney s. 226: finalt -d er konservativ stavning; lyden faldt bort midt i 3. årh.