Plautus

Titus Maccius Plautus, ca. 254-184 f.Kr. Læs mere i Gyldendals Encyklopædi.

• Prologen
• Første akt

Aulularia/The Pot of gold

Prologen

Tekst og oversættelse taget fra The comedy of asses. The pot of gold. The two Bacchises. The captives. Wolfgang de Melo (transl.) (Loeb Classical Library 60). Cambridge, MA: Harvard University Press 2011.

---

nē quis mīrētur quī sīm, paucīs ēloquār. In case anyone wonders who I am, I’ll tell you briefly.

quis indefinit pronomen.

Det indefinitte pronomen aliquis ‘nogen’, forekommer aldrig efter sī, nisi, num og nē. I stedet har vi quis. Denne enklitiske form af det indefinitte pronomen står typisk på andenpladsen i sætningen.

quī indefinit/interrogativt pronomen.

mīrārī, mīrōr, mīrātus‘at undre sig, være overrasket’

Ser ud til at være afledt af urie. *sméi̯- ‘at le’; *smei̯-ro- ‘smil’

sīm 

1sg. opt. af esse < urie. *h₁es-

paucus adj. ‘lidt, få’

Vel beslægtet med pau-per ‘fattig’ og paruus ‘lille’, jf. gr. παῦρος, got. fawai n.pl. ‘få’, dansk få, eng. few. urie. *pau̯- eller *pah₂u̯-?

Lat. parvus < *paru̯o- < *pau-ro- med metatese, jf. Lat. nervus overfor gr. νεῦρος. Denne metatese gælder muligvis kun i fbm. oprindeligt *r, jf. *ausom > aurum

ēloquī,ēloquōr, ēlocūtus (3)‘tale, fortælle’

Her fut. 1. sg. Urie. *tlokʷ-, jf. oldirsk ad^.tluchedar ‘takker’, rus. tolk ‘betydning’

---

egō Lār sum familiāris ex hāc familiā unde exeuntem mē aspexistis.

I’m the Guardian Spirit of this household which you saw me coming out from.

egō personligt pronomen, 1. person

Klassisk latin: egŏ på grund af jambeforkortelse. 

lār -ăris, m. (mest i pl.) ‘skytsånd, skytsgud’ lār familiāris ‘husgud’

Ukendt etymologi. Først attesteret i Carmen Arvāle, de arvalske brødres sang, som er nedskrevet i en marmorprotokol fra 218 AD. Selve sangen menes at gå tilbage til 6. årh., og århundreders mundtlig overlevering har gjort den relativt uforståelig. En af verselinjerne lyder: E nōs Lasēs iuvāte ‘[E =?] hjælp os, larer.’ Dvs. lār var oprindeligt en s-stamme.

Nominativ singularis er altså udlignet efter pluralis, efter at rhotacismen bevirkede *las- > lar-. Tilsyneladende forekom larerne oprindeligt altid i pluralis, så der er grund til at tro, at nom.sg. i det hele taget er en nydannelse. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den har langvokal. Det må betyde at en struktur *lăr ikke var tilladt.

Ord med lignende aflyd er: mās, maris ‘mandlig’, pār, paris ‘lige’, sāl, salis ‘salt’.

unde relativt adverbium ‘hvorfra’

Man kan se af ali-cunde, indefinit adverbium, at unde går tilbage til *kʷom-.

ex-īre ‘at gå ud af’

urie. *h₁ei̯- ‘at gå’

aspicere, ‑spexī, ‑spectum 

urie. *(s)pek̑-, jf. skt. (s)paś- ‘at se’, spaś-  m. ‘en der holder opsyn’

---

                                                          hanc domum iam multōs annōs est quom possideō et colō patrī auōque iam huius quī nunc hīc habēt.
For many years already I’ve been occupying this house and protecting it for the father and grandfather of the man who lives here now.

possĭdeo -sēdi, -sessum, ‘besidder, ejer, har i besiddelse, sidder inde med’

jf. possīdo ‑sēdi, ‑sessum, ‘tager i besiddelse, bemægtiger mig’ 

quom, ældre form af cum < *kʷom 

habēre ‘at have’ – i ældre sprog ‘at bo’

---

sed mihī auos huius opsecrāns concrēdidīt aurī thesaurum clam omnīs
Now this man’s grandfather entrusted me, on bended knee, behind everyone’s back, with a treasure of gold.

auus m. ‘bedstefar’

Urie. *h₂auh₂- (rodnomen), *h₂auh₂o-, tematisk afledning; jf. hitt. huhha- tokh B āwe ‘bedstefar’(?), arm. haw ‘bedstefar’, oldno. afi, ái‘bedstefar’.

ob-secrāre ‘at bønfalde’

concrēdere ‘at betro (nogen noget)’

crēdo, crēdĭdi, crēdĭtum < *k̑red + dʰeh₁-, jf. oldirsk creitid ‘tror på’, skt. śraddhā́ ‘tiltro’, av. zrazdā- ‘hengiven, tro’. Redupliceret præsens: *di-dʰeh₁- som i gr. τίθημι, skt. dádhāmi

clam adv./præposition ‘skjult for’ + ablativ eller akkusativ.

Vel afledt af *k̑el- ‘at skjule’ < *k̑l-eh₂-m. Roden *k̑el- ses i occulere og det mærkelige cēlāre, begge ‘at skjule’.

---

in mediō focō dēfōdīt, uenerāns mē ut id seruārem sibī.
He buried it in the middle of the hearth, entreating me to guard it for him.

uenerāre ‘tilbede, højagte, bede indtrængende’

*u̯enh₁-es-ah₂- (jf. uenus, ‑eris ‘kærlighedsgudinden’)

seruāre ‘passe på, holde øje med’

*seru̯-ah₂-i̯e-, denominativt verbum til seruus ‘slave’. En tidligere betydning af seruus må altså være ‘en der passer på’. Den betydning ses også i gr. οὖρος (m.) ‘opsyn, hyrde’, av. pasuš.hauruua‘[hund] som passer på kvæget’, uiš.hauruua‑ ‘[hund] som passer på byen’. Men hvor græsk viser o-trin, har latin et uventet e-trin, der er blevet diskuteret i det uendelige. Nielsen Whitehead (2023) foreslår, at her er tale om en lydlov: *o > e /__ r.

dēfodere (dēfŏdiō, dēfōdī, dēfossum) ‘at begrave’

*bʰedʰh₂- ‘stikke, grave’, jf. hitt. paddai-, også  med o-trin. LIV (s. 66) rekonstruerer et redupliceret præsens med o-trin.

sibī dat.sg. ‘sig’, acc.sg. er sē eller sēsē. Klassisk latin: sibī i digterisk sprog, ellers sibĭ på grund af jambeforkortelse.

is quoniam morītur (ita auidō ingeniō fuīt), numquam indicāre id fīliō uoluīt suō, inopemque optāuīt potius eum relinquere quam eum thēsaurum commōnstrārēt fīliō;
When he died, he didn’t even want to make this known to his own son—he was so greedy. He wished to leave him penniless rather than show this treasure to his son.

quoniam ‘dengang’ ← cum + iam

morī (morior, mortuus) ‘at dø’ – her historisk præsens

*mr̥-i̯é-, jf. skt. mríyate

auidus ‘længselsfuld, grådig, nærig’

*h₂eu̯- iflg LIV 274

ingenium n. ‘medfødt natur, sind’

*en + g̑enh₁-i̯o–

nunquam adv. ‘aldrig, på ingen måde’

indicāre ‘at angive, vise’

En såkaldt ‘a-intensiv’, se under 1. bøjning.

inops, inopis adj. ‘ubemidlet, hjælpeløs’

ops, opis f. i-st. ‘magt, middel’ *h₃op-i-. Med uventet apokope, da stammen ugør én mora, og den udlydende konsonant er p.

commōnstrāre ‘vise, udpege’

← mōnstrum n. ‘tegn’ ← monēre ‘påminde’

---

agrī relīquīt ēī nōn magnum modum, quō cum labōre magnō et miserē vīverēt He did leave him a piece of land, not a big one, though, so that he could live on it with great toil and miserably.

magnus o/a-adj. ‘stor’

*m̥g̑-no-

modus m. ‘et mål, et stykke’

Af urie. *med- ‘at måle’, jf. got. mitan

miser o/a-adj. ‘stakkels’

Usikker oprindelse; jf. tokh. msär ‘svært’

---

ubī is obiīt mortem, quī mī id aurum crēdidīt, coepī opseruāre, ecquī maiōrem fīlius mihī honōrem habēret quam eius habuissēt patēr. 
When the man who’d entrusted the gold to me died, I began to observe whether his son would in any way hold me in greater honor than his father had.

ob-īre ‘gå (hen) til, imod; møde’ + diēm suum eller mortem ‘at dø’

coepisse: coepī, coeptum (3) ‘er begyndt på’

Et defektivt verbum, der dog i oldlatin havde et præsens coepiō, der må være dannet ud fra perfektum. Baggrunden er som følger.

I arkaisk sprog tæller perfektum tre stavelser: co-ēpī. Dvs. her er tale om et langtrinsperfektum. Iflg. Paulus ex Festō fandtes der et verbum apiō ‘binder’ som vi også ser i aptus ‘bundet’. Formentlig hed perfektum hertil ēpī; dvs. det havde nogle paraller:

• apere: apiō, *ēpī, aptum
• capere: capiō, cēpī, captum
• agere: agō, ēgī, āctum

Det sidstnævnte havde en sammensat form *co-agō ‘sammendriver’:

• cōgere: cōgō, coēgī, coāctum

Her ser vi at *co-ag- kontraheres til cōg-. Det er derfor vi kan slutte at coepiō er dannet til perfektum, hvor stammen var co-ēp-.

Præcis hvordan vi skal rekonstruere roden er omdiskuteret. Der findes et yderligere verbum, apīscor ‘opnår’, som anses for at være beslægtet. LIV og de Vaan afleder begge verber af *h₁ep-, som ses i hitt. ēpzi ‘tager’ mens Weiss (2020: 497) ansætter *h₂ep-, som ses i hitt. hapzi ‘passer, føjer sig’.

ob-seruāre ‘holde øje med’ ecqui ‘om’

honōr m. ‘ære, respekt’

*g̑ʰ/gʰon-os-, jf. honestus. Ukendt oprindelse.

---

atque ille uērō minus minusque impendiō cūrāre minusque mē impertīre honōribus. He took less and less trouble over me and showed me less respect.

vērō adv. ‘sandelig’ ← vērus o/a-adj- ‘sand’

*u̯eh₁-ro-, jf. oht. wār ‘sand’, oldirsk fír

impendium n. ‘udgift.’ I ablativ ‘med tab, med anstrengelse’

cūrāre ‘tage sig af, bekymre sig om’

Historisk infinitiv.

urie. *kʷei̯s- ‘at lægge mærke til’, jf. oldav. cōišt ‘henvise noget til én’, oldirsk :ac-cai ‘så’

impertīre ‘give nogen del i, dele med, udvise’

Historisk infinitiv (RH&H  §211 slutn.)

in + pars

---

item ā mē contrā factum est, nam item obiīt diēm.
I returned the favor: he also died poor.

item ‘på samme måde’

contrā adv./præp. med den feminine ablativendelse.

---

is ex sē hunc relīquīt quī hīc nunc habitāt fīlium, pariter morātum ut patēr auosque huius fuīt.
He left a son behind, the one who lives here now, a man of the same character as his father and grandfather.

hīc adv. ‘her’

*g̑ʰoi̯-k̑e – stivnet lokativ af *g̑ʰi-k̑e ‘ham her’. Varianter med enklitisk partikel: hīcin, hīcine

mōrātus, -a, -um adj. ‘som har en vis beskaffenhed’

← mōs, mōris m. ‘skik, brug’. De Vaan: *meh₁-ōs ← *meh₁- ‘at måle’

---

huic fīlia ūna est. He has one daughter. huic, dat.sg < *g̑ʰo-si̯-ei̯-k̑e.

Weiss 2009: 344: svækkelse af o til u i ubetonet lukket stavelse.

---

                                                       ea mihī cottidiē aut tūre aut uīnō aut aliquī semper supplicāt, dāt mihī corōnās.

She worships me every single day with incense or wine or something else and gives me garlands.

cottīdiē adv. ‘hver dag’

*kʷoti-diēs, med påvirkning fra postrīdiē 1. led identificeres som quot ‘hvor mange?’ ‘så mange som’; jf. ved. káti ‘hvor mange?’, gr. πόσος. Dvs. ‘Hvor mange dage’ → ‘hver dag’. Bem. *kʷoti → cottī-er ikke regelmæsigt.

uīnum, n. o-st.

*u̯oi̯h₁-no-, jf. gr. οἶνος

---

                              eius honōris grātiā fēcī thēsaurum ut hic reperīrēt Eucliō, quō illam facilius nuptum, si uellēt, darēt.

It’s in order to honor her that I let this man here, Euclio, find the treasure, so that he might give her more easily in marriage should he wish to do so:

---

nam compressīt eam dē summō adulēscēns locō.

a young man of very high rank has raped her. comprimere (comprimō, compressī, compressum) ‘at presse sammen, holde tæt’  

---

is scīt adulescēns quae sīt quam compresserīt, illa illum nescīt, nec compressam autem patēr.

This young man knows who the girl he raped is, but she doesn’t know him, and her father doesn’t even know that she’s been raped. autem ‘men’ – også som overgangspartikel ‘og’

---

eam egō hodiē faciam ut hic senex dē proxumō sibĭ uxōrem poscāt.

I’ll make this old man from next door ask for her hand today.

---

                                              id eā faciam grātiā quō ille eam facilius dūcāt quī compresserāt.

My reason for doing this is so that the man who’s raped her may marry her all the more easily. grātia ‘nåde, velvilje’ – i ablativ: for nogens/nogets skyld quō konjunktion ‘for at’ dūcere (dūcō, dūxī, dŭctum) ‘at føre → gifte sig med’

---

et hic qui poscet eam sibī uxōrem senex, is adulescentis est illīus auunculus, quī illam stuprāuīt noctū, Cereris uigilīs.

And this old man who’s going to ask for her hand, he’s the uncle of that young fellow who violated her chastity by night during the vigil held in honor of Ceres (1). (1)    “In Greek the Eleusinian mysteries or the Thesmophoria. The Roman audience may have thought of a Roman festival; Cicero (leg. 2. 21) mentions rites of Ceres, which he describes as Greek and as an initiation.” auunculus ‘morbror’

Antages af nogle at være en diminutive til auus (urie. *h₂auh₂- / *h₂auh₂o-), men må være afledt af samme n-stamme, *h₂auh₂-on- som ses i bretonsk eontr ‘onkel’, middelwalisisk ewythr ‘onkel, tantes mand, respektfuld titel’ < *au̯ontīr med sekundær tilfølese af slægtsabssuffikset *-ter-.stuprāre ‘begå utugt (hor, incest, sex uden for ægteskab)’

← stuprum ‘utugt’, afledt af samme rod som stupēre ‘være lamslået, målløs, undre sig’, med verbaladjektiver stupidus ‘bedøvet, forbløffet, dum’, jf. stupor n. ‘sløvhed, forbavselse, dumhed’. Urie. *(s)teu̯p- ‘at slå’, jf. gr. τύπτω < *tup-i̯e-, ἐτυπή ‘blev slået’.Cerēs, ‑ĕris f. ‘gudinde over korn og frugt’

urie. *k̑erh₁-os- n. ‘føde’vigiliae f.  ‘nattevågen’; i pl. ‘vågne nætter, nattefest’

---

sed hic senex iam clāmāt intus ut solēt.

(sound of shouting from Euclio’s house) But now this old man’s shouting inside as usual. solēre ‘at pleje at gøre, være vant til’

Omstridt etymologi. LIV: *sel ‘at bebo, opholde sig’, jf. solum ‘bund, jordbund’  got. saljan ‘at bebo’, oht. sal ‘bolig, sal’, oksl.  selo n. ‘mark’

---

ănum forās extrūdit, nē sīt cōnscia.

He’s throwing out the old woman so that she can’t learn his secret.

---

crēdō aurum īnspicere uolt, nē surruptum siēt.

I think he wants to look at his gold and check that it hasn’t been stolen.

Første akt

evc

40 exī, inquam, age exī: exeundum hercle tibī hinc est forās,
circumspectātrīx cum oculīs ēmissīciīs.

sta

nam quōr mē miserām uerberās?

[*quōr > cūr, se under lange vokaler]