[denne side er under udarbejdelse]
- Det lo likvider, *r og *l , giver som udgangspunk r og l i latin. Dog har l to forskellige realiseringer, det såkaldte l pinguis og l exīlis.
- De vokaliske varianter, *r̥ og *l̥, udvikler sig parallelt i uritalisk *R̥ oR eller *aR
- Begge de uritaliske likvider må altså have været udtalt med læberunding. I latin påvirker de de latinske frikativer på samme måde som u.
Likvidmetatese
Olsen 1988: 29.
En tendens til likvidmetatese ses f.eks. i fordelingen af suffikser som -ālis/-āris og ‑culum-/-cula‑ vs. ‑crum/‑cra:
- cūriālis
- sōlāris
- ambulācrum
- vinculum
- lavācrum over for arkaisk lātrīna
Sekundære stavelsesbærende likvider
I forbindelse med synkope og apokope opstår nye stavelsesbærende sonoranter. Likviderne bliver til er og el (og, afhængigt af omgivelserne, il og ul). Samme udvikling ses i sabellisk, dvs. det er et fællesitalisk fænomen.
- ager < *agr̥s < *agros
- agellus dim. <*agr̥lo- <*agr-elo-; jf. ost. agerllúd abl.sg.
- ācer < *ācr̥s < *ācris
- imber < *imbris
- sacer, ‘hellig’, jf. olat SAKROS
- pōcillum < *pōcl̥-lo- < *pōcl-elo-, dim. til pōculum
- vexillum ‘fane’ < *u̯eg-sl̥-lo- < *u̯eg-sl-elo- dim. til vēlum ‘sejl’ < *u̯eg-slo-; *u̯eg- ‘væve’, jf. oldirsk figid
- facul *fakl̥ < *fakli
I nogle tilfælde lader det til, at selv et betonet *ri giver *r > *er (Sihler s. 70):
- ter (Pl. /terr/) < *trs < *tris
- cernō < *kri-neh- ← *krei̯h-, jf. crībrum n. ‘en si’