Betydning
- Medial deiksis, også kaldet du-deiksis: det, der henvises til, er i nærheden af den tiltalte.
- Lejlighedsvist pejorativ betydning, modsat ille
Oprindelse
- Uklar oprindelse. Latin tyder på stamme *ist–, men umbrisk har este, estu etc., sydpikensk estas. Vine konkluderer, at spørgsmålet er kontroversielt.
- Meiser postulerer en italisk partikel *es- og foreslår, at den er blevet omdannet efter/fortolket som pronominet is.
- Partiklen *-to er iflg. Meiser identisk med pronominalstammen *to-, der ses i urie. *so, *sah₂, *tod. Vi venter *so-, ikke *to-, i nom.sg.m., men i latin er *so-/to- blevet udspaltet i to paradigmer.
- Bemærk, at hvis vi kunne antage, at der er tale om en sammensætning af pronominet is, ea, id og urie. *so, *sah₂, *tod, ville det latinske pronomen have en parallel i det vediske e-ṣás, e-ṣā́, e-tád.
- Weiss (2009) tror ikke på den ovenstående idé og peger i stedet for på en partikel *te, der ses i gr. τό-τε ‘da, så’. Han bemærker også, at umbrisk har ‑te i este nom./akk.n.sg. ‘den’.
Bøjning
Bøjes tildels efter 1./2. deklination:
| Singularis | M. | F. | N. |
| Nom. | iste | ista | istud istuc (olat) |
| Akk. | istum | istam | istud |
| Gen. | istius | istius | istius |
| Dat. | istī | istī | istī |
| Abl. | istō | istā | istō |
| Lok. | istīc adv. ‘dér’ |
- Nom.sg.m. iste < *esto
- Gen.sg. Foran genitiven modī forkeommer, udover istīus, også den tematiske genitiv: istīmodī, (jf. også illīmodī, cuimodī)
| Pluralis | M. | F. | N. |
| Nom. | istī | istae | ista |
| Akk. | istōs | istās eāste (Varro) | ista |
| Gen. | istōrum | istārum | istōrum |
| Dat./abl | istīs | istīs | istīs |
- Pluralis bøjes helt efter 1./2. bøjning.
- Akk.pl.f. eāste tyder iflg. Weiss (2009: 345) på, at dette pronomen oprindeligt var dannet med partiklen *-te, ikke med *so-/to- pronominet.