De såkaldte præssensstammer danner udgangspunkt for de fire store, relativt regelmæssige, bøjningsklasser inden for det infektive system, samt en række uregelmæssige verber. De danner infinitiv og alle infektive tempora og modi. Særligt i første, anden og fjerde klasse danner de hyppigt udgangspunkt for afledningen af perfektumsstammen.
I sabellisk findes der en lignende inddeling, og mange individuelle verber er fordelt på de fire klasser på samme måde i de italiske sprog.
De fire vokaliske bøjninger har hver sin temavokal, der typisk ses i infinitiven.
Første bøjning: -ā-
- Denominale afledninger på *-ah₂- og *-ah₂-i̯e-
- Deverbale afledninger til rødder på *-ah₂ og visse nasalpræsentier
Anden bøjning: -ē-
- Kausativer/iterativer med suffikset *-éi̯e-: monēre
- Stativiske *-eh₁-i̯e/o-afledninger
- *-i̯e/o-præsens til rødder på *‑eh₁-
- Rodpræsentier til *-eh₁-verber: nēre ‘spinde’ gr. νέω oldirsk sníid
Tredje bøjning: -ĕ-
Tredje bøjning indeholder faktisk to bøjningstyper, da *-i̯e/o-præsentier er en underklasse for sig.
- Atematiske præsentier:
Rodpræsentier
Reduplicerede præsentier
Nasalpræsentier - Tematiske præsentier:
*-e/o-
*-sk̑e/o-
*-i̯e/o- (men bemærk, at visse *i̯e/o-præsentier overgår til 4. bøjning) - ‘-t-præsentier’ og ‘d-præsentier’
Fjerde bøjning: -ī-
- *-i̯e/o-præsentier til ‘tunge’ rødder
- Denominativer