- Stenen med denne indskrift indgik som genbrugsmateriale i fundamentet under et tempel for gudinden Mater Matuta i byen Satricum.
- Templet blev bygget omkring år 500.
- Satricum var en bosættelse i det sydlige Latium. Den var formentlig grundlagt af latinere, men blev indtaget af volskere (en oskisk-umbrisk stamme), der sammen med latinerne kæmpede mod romerne. Det eneste der ikke blev ødelagt af de mange kampe og en eller to nedbrændinger af byen var Mater Matuta-templet.
- Teksten dateres til det sjette århundrede.
- Se afbildning af indskriften her.
—-IEI STETERAI POPLIOSIO VALESIOSIO
SVODALES MAMARTEI
Med hei steterai Popliosio Valesiosio/suodales Mamartei
[mē hic] steterunt Publiī Valeriī sodālēs Martī
STETERAI = kl. stetērunt.
Fra arkaisk latin kender vi 3pl.-endelserne ‑ēre, ‑erunt og ‑ērunt. Den endelse vi ser her er vel dialektal, opstået på følgende måde:
1sg. ‑ī < *‑h2a + i
2sg. ‑istī < *‑is‑ + *‑th2a + *i
3sg. -īt < *‑e + *-i + *‑t
3pl. ‑ēre < *‑ēr + -i → *‑ēr + -ai
Dvs. på et tidspunkt spredte primærmarkøren *‑i sig ind i 1., 2. og 3.sg. samt 3.pl. I satrisk må *‑ai fra 1. og 2. sg. yderligere have bredt sig til 3.pl. og måske også til 3sg.
VALESIOSIO – et nōmen gentīlicium, en navnetype der begynder at dukke op i 2. del af 6. årh.
SVODALES sodālēs, nom.pl. af sodālis ‘følgesvende, præsteskab’
Urie. *su̯e-dʰh1– , jf. sva-dhā́ f. ‘egen vilje’, et rodkompositum sammensat af det refleksive pronomen svá- < *su̯e- og roden dhā < *dʰeh1. Gr. ἔθος, ἤθος ‘skik, brug’ ligner en tematisk afledning hertil (*su̯e-dʰh1-o).
MAMARTEI Bemærk fire streger i M