r

Konsonantisk r

Urie. *r giver som udgangspunkt r i latin.

Sen (2015: 92 fn. 17) har dog foreslået, at der var to realiseringer af r: en dental, som vi ser i coda og en “dark”, hvilket vel betyder postalveolær eller rundet, som vi ser i onset. Fordelingen er altså næsten modsat af fordelingen af l pinguis.

Sen mener, at forskellen f.eks. ses, når den sene overgang af vo- > ve- før dental rammer forskelligt:

Bevarelse af o foran r i onset:

  • vorāre

Fronting af o > e foran coda-r:

  • versi-
  • vermis

Stavelsesbærende *r̥

Begge de uritaliske likvider må have været udtalt med læberunding. Det ses feks. af, at de påvirker de latinske frikativer på samme måde som u, samt af, at deres støttevokal er *o i uritalisk.

Idéen om, at *r̥ allerede i uritalisk udspaltedes i o+r, er der imidlertid blevet rokket på i de senere år. I all tilfælder er materialet enten sparsomt eller tvetydigt.

Nielsen Whitehead 2023

  • Urie. *or > urit. *or i stilling efter *Cu̯- og Cʷ-; ellers får vi urit. *er (servus osv.).
  • Urie. *r̥ > lat. or; bemærk, det er en latinsk regel, idet den ikke påvirkes af uritalisk *or > er.

Om reglen gælder i udlyd, kommer an på, hvordan man tolker passivendelserne.

Frotscher (2012)

  • Urie. finalt *r̥ > -or i stilling efter *kʷ og *m (iecur, femur)
  • Urie. finalt *r̥ > -er (ūber, iter) efter alle andre konsonanter

Frotschers regel minder om den fordeling, jeg har foreslået for udviklingen af *or i uritalisk. I teorien kan det være, at *r̥ først udviklede sig *or og derfra udviklede sig til en fortungevokal finalt, bortset fra i stilling efter labiale konsonanter.

En anden forklaring, der bør overvejes, er, om her er tale om analogiske udjævninger:

  • *ūbor, *ūbenis → *ūbor, *ūboris > *ūbor, ūberis → ūber, ūberis
  • *itor, *itenis → *itor, *itinoris > *itor, itineris → iter, itineris
  • *i̯ekʷor, *i̯ekʷenis → *i̯ekor, *i̯ekoris ~ *i̯ekʷinoris ~ *jokʷineris osv.
  • femur, feminis: her er den stærke stamme ikke blevet generaliseret; derfor er det oprindelige -ur < *-or bevaret.

Zair (2017)

  • Urie. *r̥ > ara i oskisk, jf. osk. comparascuster < *kom-pr̥k̑-sk̑e- (jf. lat. poscō)
  • Urie. *r̥ > ur i umbrisk (pepurkurent < *pepr̥k̑-ōs-)
  • Urie. *u̯r̥C > vorC > lat. verC: versus < vorsus < *u̯r̥t-to-
  • Urie. *or > lat. or
  • Urit. *u̯orC > urC: lat. urgēre < *u̯org-ei̯e-; urvum n. ‘plovås’ < *u̯or-u̯o-,

*R̥ > OR/ __ C

Dette er hovedreglen:

  • cor, ‑dis ‘hjerte’ < *k̑ḗrd, *k̑r̥dós; gr. καρδίᾱ (Homer κραδίη) oirsk cride
  • mors, –tis < *mr̥-tí-, jf. ved. mr̥tyú- lit. mirtìs, mir̃ti ‘dø’
  • morior  < *mr̥-i̯e-
  • fors, -tis f. ‘tilfælde’, jf. pael. FORTE(S) gen.sg. ‘held’
  • torvus o/a-adj. ‘uhyggelig’ < *tr̥gʷ-o-, jf. hitt. tarkuwa(nt)-
  • poscere ‘forlange’ < *pr̥k̑-sk̑e-, jf. osk. comparascuster, ved. pr̥cchati. Denne stamme viser også at *r̥ tilsyneladende giver -ar- (med epentese til -ara-) i oskisk. I umbrisk har vi ur, jf. pepurkurent.

*R̥ > UR UNDER UKLARE OMSTÆNDIGHEDER

Efter labiovelar og *u̯ og i andre tilfælde, der tilskrives låneord fra umbrisk eller dialektalt lån. Det er svært at afgøre, om en given form går tilbage til *r̥ eller *or – og Zair (2017) påpeger, at former med -ur- kan være dialektale eller umbriske, idet han mener at *r̥ > ur i umbrisk. Derudover har jeg foreslået, at *or rent faktisk kan udvikle sig til er i latin, og at man derfor kan skelne mellem urit. *or og *r.

  • curtus ‘kort’ ← *kwr̥-tó- (hitt. kwerzi ‘skærer’)
  • gurges -itis ‘afgrund’ ← redupliceret form af *gʷr̥h3– ‘sluge’ (Zair 2017 anser etymologien for tvivlsom, idet der bla. mangler spor af laryngalen)
  • currō ‘løber’ < *kr̥s-; oldirsk carr, gallisk *karros > latin carrus ‘vogn’; muligvis oldislandsk hros ‘hest’; jf. også gr. ἐπιίκουρος ‘hjælper, allieret’
  • furtum n. ‘tyveri’ < *bʰr̥-tó-
  • surdus o/a-adj. ‘døv, stum’; tvivlsom afledning af *suer- ‘lyde’; skt. svar- : sváranti ‘lyder’, svarita ‘intonerende accent’
  • ursus m. o-st. ‘bjørn’ < *h2r̥tk̑o- gr. ἄρκτος (muligvis et låneord)

Husk, at der er en regel om, at initialt *u̯o- > ve-. Det betyder, at *u̯r̥ > vor > ver i en del eksempler.

  • versus < vorsus
  • vermis
*R̥ > AR / __ (H)V (OGSÅ URITALISK)

Det lader til, at laryngaler farver et tilstødende r̥/l̥; jf. CR̥HC  > CRāC.

  • carō ‘kød’ *kr̥hō < *(s)kerh- ‘dele’, jf. umbr. karu, dat. karne; kartu ‘skal fordele’; litauisk skìrti ‘skille’
  • haruspex, -icis m. ‘etruskisk og romersk præst, som tog varsler af offerdyrs indvolde og af visse naturfænomener’ < *g̑ʰr̥h-u- ‘indvold’, jf. skt. hirā́- ‘vene’, lit. žarnà ‘indvold’. oldisl. go̧rn ‘indvolde’ + *spek̑-
  • vărus ‘bums (på huden)’ < *u̯r̥h-o-, jf. lit. vìras ‘pustel’

Anaptykse 

Sporadisk:

  • magisterātus for magistrātus