l

Konsonantisk l

Urie. *l bevares som hovedregel, men har to allofoner. W Sydney Allen beskriver dem som det l vi finder i hhv. field og silly. Plinius kaldte de to l’er ‘l plēnus’ og ‘l exīlis’, en betegnelse han også brugte om for- og bagtungevokaler. I dag bruger man normalt betegnelserne pinguis og exīlis.

l pinguis/plēnus

Er et velært l [ɫ]. Meiser skriver, at det optræder foran bagtungevokal og konsonant og i absolut udlyd. Men Weiss (2009: 82 fn. 15) bemærker, at det faktisk også optræder foran e.

Dvs. konteksten er:  i alle andre stillinger end foran i, ī og l. At det var et velært ɫ, dvs. et bagtunge-ɫ, ses af, at en forudgående vokal bliver til en bagtungevokal (ligesom i de fleste andre sprog er bagtungevokaler automatisk rundede på latin):

  • volō < *uelh1-ō
  • vult < *u̯elh1-t
  • stabulum < *sth2-tʰlo-
  • Herculēs < Hercolēs < Hercelēs ← etr. Herkle ← gr. Ἡρακλῆς
  • volēbam < *u̯elēbam
  • facul, adv. < *fakli, n. nom.akk. sg.
  • simul, adv. < *semli, n. nom.akk.sg.

Husk at *l̥ og *r̥ > *or og *ol i uritalisk, men *m̥ og *n̥ > *em og *en. Dvs. de to likvider lader til at have været rundede.

l exīlis

Er formentlig et apikalt l, der optræder foran i, ī eller l. Desuden er gemineret ll altid exilis. Nogle forfattere (fx Meiser, Weiss 2009: 82) betegner det som et palatalt [lʲ].

  • velim < *u̯elh1-ih1-m
  • stabilis < *sth2-tʰli-
  • velle < *u̯elh1-se

Vokalisk *l̥

*l̥ > ol (uritalisk)

Dette er hovedreglen.

  • mollis *ml̥dui̯-, jf. gr. βλαδύς, ved. mr̥dú-
  • tollō > *tl̥-néh2-, jf. oirsk tlenaid

*l̥ > ol > ul   / __ C

Midten af 2. århundrede, som uolt > uult.

  • fulgē̆re ← *bhleg- ‘at glimre’, jf. *gr. φλέγω
  • occultare jf. oquoltod (SCBac);*k̑el- ‘skjule’, jf. oldirsk ceilid ‘skjule’, got. huljan ‘indhylle’
  • MOLTAI (Lex Luci Spoletina, beg. af 2. årh.) = multae

*l̥ > al / __ (H)V (uritalisk)

Det lader til, at laryngaler farver et tilstødende r̥/l̥; jf. CR̥HC  > CRāC.

  • calēre ‘være varm’. Meiser: *k̑l̥-eh1i̯e/o-; LIV: *́k̑l̥-h1i̯e/o-; de Vaan: *k̑l̥h1-éh1– < *k̑el- ‘være varm’; lit. šil̃tas ‘varm’

*l̥ > la / __ stemt lukkelyd + C ?

Schrijver: RDC > RaDC (hvor D = b, d, g)

  • flagrāre ← *bhl̥g-ro-

Anaptykse

Nogenlunde regelmæssig udvikling af *-cl-, *-bl-, *-pl- > *-cVl-, *‑bVl-, *‑pVl-. Vokalens kvalitet afhænger af, om den står før l pinguis eller l exīlis.

Ses i indskrifter fra 3. årh.: POCOLOM < *poh3-tlom

Begrænses i Plautus til slutningen af verset.

l pinguis > ul / C __

  • pōculum < *poh3-tlom
  • stabulum < *sth2-tlom
  • perīculum ~ perīclum (Plautus)
  • jūgulāns ~ jūglāns ‘valnød’
  • extempulō ~ extemplō ‘straks’
  • saeclum ~ saeculum

l exilis > il / C __

  • facilis < *fak-li-
  • stabilis  *sth2-tʰli-