Oversigt
1–4 bøjes for kasus
1. ūnus, ūna, ūnum
Bøjning: som pronominaladjektiv
Urie. *oi̯no-, ses i keltisk, germansk, baltoslavisk, og delvist i gr. οιος, av. aēuua-, skt. eka-
Urie. *sem: ses i græsk, armensk og tokharisk. I latin:
- semel adv. ‘én gang’
- simul adv. ‘samtidig’
- simplex, -icis adv. ‘enkelt, usammensat’
- semper adv. ‘altid’
- singulī, -ae, -a ‘én ad gangen’
- mīlle kardinaltal ‘1000’
- simītū oldlat. ‘samtidig, på én gang’ < *sem-h₁ei̯-tūd
2. duo, duae, duo
Bøjning
Nom. | duo | duae | duo |
Akk | duōs | duās | duo |
D/Ab. | duōbus | duābus | duōbus |
Gen. | duōrum duom duum | duārum | duōrum |
Noter: Lat. duŏ < urie. *du̯ō med jambisk forkortelse, jf. ved. dváu/dvā́, gr.. δύω, δύο, etc. Lat. duum ses i duumvir ‘medlem af en af to personer bestående øvrighed el. kommission’
Sabelliske former:
- Umb. nom.sg.m. dur < *du̯ōs
- Umb. akk. tuf (f.?)
- Umb. dat./abl. tuves/duir
- Umb. nom/akk.n. tuva
3. m./f. trēs, n. tria
Bøjning: i-stamme; jf. dat./abl. tribus, gen.pl. trium. Vine mener, n. tria er omdannet fra trī, vel pga. trīgintā ‘30’ og skt. trī́, av. θrī.
Urie. *tréi̯es
Sabellisk
- Oskisk m./f. trís
- Umbrisk akk. trif
- Umbrisk nom./akk.n tria
I indoiransk bøjes femininum af ‘tre’ som en r-stamme: av. tišrō, ved. ti-sr̥ – < *tri-sr̥-. Nominativ og akkusativ dannes som den oprindelige akkusativ: tisrás < *tri-sr-ń̥s (jf. mātáras; mātr̥̥̄́s). Vine lader til at mene, at denne femininum er nedarvet. Den ses i vedisk også i ‘4’.
4. quattuor
Sabellisk: oskisk pettiur; n. petiro– (+ postposition), oskisk. pitora, v.l. petora [Festus];
Urie. *kʷetu̯ores
Sanskrit: m. catvā́ras, f. nom./akk. cáta-sr-as med samme femininumssuffiks som i tisras
5. quīnque
Urie. *penkʷe → *kʷenkʷe
6. sex
Urie. *su̯ek̑s
7. septem
Urie. *septḿ̥
8. octō
Urie. *ok̑to
9 nouem
Urie. *neu̯n̥
10. decem
Urie. *dek̑m̥(t)
11 undecim
bem. –decim < *dikem
*oi̯nom-dek̑m̥ > *oi̯no-dek̑m̥, siger Vine. Hvor ved han det fra?
12 duodecim
skt. dvā́daśa, Gk. δώδεκα; umbrisk desenduf
13 trēdecim (eller trĕdecim – vokalkvaliteten er ukendt)
14 quattuordecim
15 quīndecim
16 sēdecim
17. septemdecim ‘
18. duodēvīgintī
Bemærk at etruskisk har også subtraktive numeralier som denne – men det har andre indoeuropæiske sprog også.
19. ūndēvīgintī (literally ‘1 from 20’)
20. uīgintī
Urie. *du̯i(h₁)-dk̑m̞tih₁, Gk. εἴκοσι – ligner neutrum dualis, mens ved. viṃśatí– og de øvrige dekadetal på –śatí– er femininer. Den latinske form kan forklares på samme måde som den græske og vedisk hvis vi godkender Lubotskys lov:
Urie. *d > *h₁ /__ {k̑, u̯}
Denne regel virkede iflg. Lubotsky i indoeuropæisk; den har nogle vigtige eksempler i vedisk. Den forklarer
- gr. ἑκατόν < *h₁k̑m̥tom *dk̑m̥tom
- gr. εἴκοσι < *h₁u̯idk̑m̥ti <*du̯idk̑m̥ti
- ved. ví ‘væk, ud til siderne’ < *du̯i-
- ved. dāśvā́ṃs- pf.ptc.aktiv af dāś- ‘forære, ofre’ < *de-h₁k̑-u̯os- < *de-dk̑-u̯os-
30. trīgintā
Bem. trī < *trih₂?
40. quadrāgintā
Iflg. Vine er -ā- som bindevokal opstået her.
50. quīnquāgintā
60. sexāgintā
70 septuāgintā
80 octōgintā
90 nōnāgintā
100. centum
Urie. *dk̑m̥tóm; jf. ved. śatám, gr. ἑκατόν, osv.
200. ducentī ducentae ducenta
Denne og de følgende bøjes som 1./2. bøjningsadjektiver – men i oldlatin kan også bruges neutrum sg. af talordet + genitiv af det talte.
300. trecentī ducentae ducenta
400. quadringentī, quadringentae, quadringenta
500 quīngentī
600 sescentī
700 septingentī
800 octingentī
900 nōngentī
1000. sg. mīlle, pl. mīlia
Urie. *smih₂-g̑ʰeslih2 ‘et tusind’, jf. ved. sahásra– < *sm̥-g̑ʰeslo-, gr. (jonisk) χείλιοι.
Ordinaltal
Dannes med
Urie. *-(m)o-; septimus, decimus
Urie. *-to- quārtus, quīntus, sextus