Urie. u-stammer
Bemærk, at u-stammernes genitiv og dativ singularis i de fleste sprog overvejende dannes proterodynamisk: *‑eu̯-s, *-eu̯-ei̯, sjældnere *-u̯-ós, *-u̯-éi̯. Det samme gælder i i-stammerne: *‑ei̯-s, *ei̯-ei̯, snarere end *‑i̯-ós, *i̯-éi̯.
Singularis
| Urie. | Førklassisk latin | Kl. latin |
|---|---|---|
| Nom. *-u-s | -us | |
| Akk. *-u-m | -um | |
| Vok. *-eu̯ | – | – |
| Nom./akk. n. *-u | -u/-ū | |
| Gen. *-eu̯-s | SENATVOS SENATOVS senātī (Plautus) | -uis; -ī; ‑ūs; (-ū) |
| Abl. *-ūd | MAGISTRATVD; CASTVD | -ū |
| Instr. *-u-h1 | – | |
| Dat. *-eu̯-ei̯ | quaestū et cultū (Plautus) SENATVEI | -ūī, -ū |
| Lok. *-eu-i; *‑ēu | – | diū |
Nom./akk.n. ‑u (-ū?)
- I følge Priscian var endelsen lang; således cornū n. ‘horn’, gelū n. ‘frost’, men dette er usikkert.
Gen.sg. ‑uis, ‑ī, ‑ūs
- Indskr. ‑OVS, klassisk ‑ūs er lydret af urie. *‑eu̯-s
- Indskr. ‑VOS (SCdB 186 f.v.t.); analogi fra 3. deklination, dvs. ‑u‑ + ‑os (jf. gamle former som DIOVOS; NOMINVS; CAESARVS). Således også ‑uis, blot med den senere endelse
- -ī er analogi med 2. deklination (pga. nom. og akk. ‑us ‑um
- -ū forekommer kun hos grammatikerne.
Ablativ singularis ‑ū
Dativ singularis ‑ū, ‑ūī
- Urie. *‑eu̯-ei̯ > *-ou̯ei̯ > *-uu̯ei̯ > -uī. De andre italiske sprog peger dog på *‑ū, og Meiser antager, at -uī er analogisk med i-stammernes -ī.
- -ū er hyppigt forekommende i oldlatin, feks. Plautus quaestū et cultū ‘til indtægt og arbejde’, som vel er 2. supinumsformer. Vine mener denne for er analogisk medi-stammernes -ī
- -ū ses i umbr. trifo < *tribou ‘tribuī’; nævnes ikke af Weiss.
Lokativ singularis ‑ū
- Kun i diū ‘om dagen’, hvoraf analogisk noctū ‘om natten’.
Pluralis
| Urie. | Førklassisk latin | Klassisk latin |
| Nom. *-eu̯-es | -ūs | |
| Akk. *-u-ns | -ūs | |
| Nom./akk.. *-uh2 *‑eu̯-h2 *‑u̯-ə2 ? | -ua | |
| Gen. *-u̯-om | -uom; ‑um | -uum |
| Dat./Abl. *-u-bʰ(i)os | -ibus |
Nominativ pluralis ‑ūs
- Lydret iflg Weiss: *‑eu̯es > *‑ou̯es> *‑ūs. Meiser tvivler dog, da der ikke synes at være et sikkert grundlag for endestavelsessynkope. Weiss sammenligner med *i̯eu̯esto‑ > iūstus, men her er der tale om synkope i indre stavelse. Meiser foreslår derfor analogi med feks. i- stammerne, hvor nom. plur. på ‑īs er dannet i analogi med akk. pl. ‑īs < *ih2ns.
Akkusativ pluralis ‑ūs
- Lydret.
Nominativ/akkusativ neutrum pluralis
- Der er uenighed om det konkrete ophav til denne endelse. Vi venter *‑ū > ‑uh2. Meiser foreslår, at denne endelse måske havde en sandhivariant *‑u̯ə2, eller at endelsen er analogisk med konsonantstammerne, dvs. den er dannet som stammen + -a.
Dativ/ablativ pluralis
- -ubus, som i artubus (Lukrets), partubus (Horats) er en kunstform.