Lange vokaler

Der er flere kilder til de latinske langvokaler:

• Urie. *ā, *ē, *ō
• Urie. kort vokal + laryngal, feks. *eh, * ah, *oh, *ih, osv.
• Forbindelser af  vokaliseret sonorant + laryngal, feks. *r̥h > rā, *m̥h > mā
• Forlængelse af latinske kortvokaler

 Langvokaler kan desuden forkortes i en række tilfælde.

Urie. *iH

*ī > ī

• sīmus   < *h₁s-ih₁-mós 1. pl. optativ
• uīs f. ‘kraft’ < *u̯ihs, jf. skt. váyas-, gr. ἵ̄ς
• uīuus adj. < *gʷih₃-u̯ó-s, jf. ved. jīvá- lit. gývas

Urie. *ū og *uH

*ū > ū

• fūmus  < *dʰuh₂-mó-s
• mūs < *mūs, gr. μῦς

*ū > ī   /     i̯o
Den såkaldte (uritaliske!) pius-regel, der skal forklare forholdet mellem pūrus ‘ren’ og pīus ‘from’. Den er også blevet tolket som en udvikling  *uhi̯V > *u̯ihi̯V (de Vaan: 8).

• pius (enkelte indskrifter tyder på tidligere pīus) o/a-adj. ‘from’; osk piíhiúí < *puH-i̯o-; jf. pūrus *puH-ro-; ved. pūnāti ‘renser’
• fīō  ‘bliver til’ ← *bʰī-i̯e- < *bʰuh-i̯e-; jf. oskisk fiiet, 3pl. præs; Oldirsk bíu
• scīre ‘at vide’ < *skuh₁-i̯e- (Willi 2012: 267-269), jf. skt. kaví– m. ‘seer’, oht.  scouwon ‘at skue’
• inciēns ‘gravid’ *(h₁)en-k̑uh₁-i̯-n̥t-s ← urie.*k̑u̯eh₁– ‘svulme op’, jf. gr. kυέω ‘er gravid’ (usikkert)

Urie. *ē og *eh₁

*ē > ē

• sēmen n. ‘sædekorn’ < *seh₁-mn̥ jf. got. saian ‘så’
• plēnus adj. ‘fuld’ < *pleh₁-no- som vedisk prāṇa-

*ē > ī /      . i
En særlig slags i-omlyd, der kun rammer ē:

• fīlius, -a m./f. ‘søn/datter’ < *dʰeh₁-li-o-
• subtīlis, -e adj. ‘fint vævet, fin’, sammensat af sub + tēla f. ‘væv, stof’
• suspīciō f. ‘mistanke’ – Meiser: 69 antager *spēk̑-

Urie. *ō (og *ō < *eh₃ eller *oh₃)

*ō > ō

• ōs, ōris n. ‘mund’ < *h₃eh₁-os-, jf. skt. ā́s- n. ‘mund’
• nōtus ‘kendt’ *gnoh₃-tó-, med fuldtrin som i vedisk jñātá-
• dōnum < *doh₃-no-, gr. δῶρον

*ō > ū/ __ r#

Gælder i to enstavelsesord

• cur < quōr
• fūr < *fōr, jf. gr. φωρ

Urie. *ā og *eh₂

*ā > ā

• māter < *meh₂-tér-, jf. skt. mātár-
• fāma ‘omtale, rygte’, gr. φήμη ‘berømmelse’ < *bʰáh₂-mah₂
• fābula < *bʰáh₂-tʰlah₂