Stemte, uaspirerede

Urie. *b

*b > b

  • dēbilis ‘kraftløs’ jf. ved. bála- ‘kraft’
  • trabs ‘bjælke’; taberna ‘telt’ (< *traberna) < *treb-, jf. oldirsk treb, got. þaurp, oht. Dorf ‘by’

Urie. *d

Initialt

*#d > d

  • dare vedisk dā-

*d > Ø /#__l

  • longus < *dlongʰo-, jf. got. laggs, da. lang middelpersisk drang ‘tidsforløb’ og, lidt længere ude, skr. dīrghá- ‘lang’ – meget teoretisk eksempel.

*#di̯ > #i̯

  • Iūpiter < *di̯eu̯s ph2ter vok. singularis
  • Iouis < *di̯eu̯es (tidligste eksempel, IOVEI, er fra det 4. årh., men der er feks. også DIOVIS fra 3. årh.: Weiss s. 159)

*#du̯ > #b

En særudvikling i latin (midten af det 3. årh), jf. sabellisk du-. Intervokalisk har vi *du̯ > v, se længere nede.

  • bonus < *du̯enos, jf. fal. duenas gen.sg. f.
  • bis adv. ‘to gange’ < *du̯is, jf. skt. dvíḥ, gr. δίς

*d > l (initialt og medialt)

‘Sabellisk l ’ — formodes at være dialektpåvirkning; ingen sikker konditionering

  • lingua, olat. dingua; oht. tuggō
  • lacruma/lacrima olat. dacruma, jf. gr. δάκρυ
  • olēre ‘lugte’ odōr ‘lugt’← *h3od; gr. ὄζω < *h3od-ie̯/o-, jf. lit. úodžiu ‘lugte’
  • solium ‘sæde’, jf. subsidium ‘reservelinie (i kamp)’, praesidium ‘forsvar’; sedēre
  • leuir/laeuir m. senantikke grammatikere: mariti frater leuir dicitur jf. gr. δᾱήρ

(indskrifter har d > r / __ b, v, f ARVORSVM, ARFVISE)

Medialt

*-di̯- > *-i̯i̯- / V̆     V[ō?] (fællesitalisk)

Resultatet er *Vi̯i̯V, som til tider skrives <ii>. peiior. Nogle håndbøger skriver pēior, fordi den første stavelse er lang, men det er altså misvisende (Sihler 1995: 189, Weiss 2009: 159).

  • pei(i)or adj. ‘værre’ < *ped-i̯os-

*du̯ > -u̯-

Få mulige eksempler; husk at initialt har vi *du̯ > b. Minder om udviklingen *gʷ > v:

  • suāuis < *su̯ah2d-u̯i-, jf. skt. svādú- m. / svādv´ī f. ‘sød’, gr. ἡδύς ‘sød’
  • mollis < *molu̯i- < *moldu̯i- < *ml̥du̯i- < *ml̥du-i; jf. ved. mr̥dú- m. / mr̥dvī́ f. ‘svag’
  • quārtus < *kʷadu̯orto- < *kʷdu̯orto- *kʷtu̯orto- (Schrijver)

*dt > *ds > ss

Dvs. urie. *dt > italokeltisk ss. Samme regel gælder for *-ts- og *-dʰs-

  • vas, vadis ‘kautionist’
  • sessus, ppp. < *sed-to-s

*dt > *ds > ss > s/V̄__

  • I visse tilfælde applicerer Lachmanns lov; resultatet er en lang rodvokal.
  • Efter langvokal eller konsonant degemineres ss < *ds som hovedregel.
  • Det sker omkring år 100 fvt. (og dermed efter rhotacismen):
  • uīsus < *u̯īssus <  *u̯id-to-s (jf. prouissa hos Vergil og andre)
  • caesus < *kai̯ssos < *kai̯d-tos
  • causa, hos Plautus caussa

*d > t / __ r

  • (trahere ‘trække’ < dragʰ/g̑ʰ- < dʰragʰ/g̑ʰ- (med ‘limited Grassman’s’ law iflg. Weiss 2018), jf. gr. τρέχω got. dragan)
  • taeter ‘fæl, hæslig’ < *tai̯tro- *taidro-, til verbet taedet 3sg. ‘vækker lede’

Finalt

*d > Ø / V̄__ #

  • I første halvdel af 3. årh..
  • Skrives stadig i officielle indskrifter i 2. årh..
  • Om de forskellige eksempler på denne regel skal behandles under *t eller *d afhænger af, om man regner med, at urie *t og *d neutraliseres i udlyd.
  • Ses særligt indskriftligt i ablativ singularis: -ō, -ā < -ōd, -ād.
  • SENTENTIAD
  • Ligeledes MED, TED, dvs. mēd tēd, akk. sg. på Fibula praenestina (7. årh.) og Duenos-indskr. (6. årh.)
  • mē akk. MED = mēd (feks. hos Plautus); ved. mā́(m); mā < urie. *mḗ, *me, med -d fra abl.?
  • mē abl. MED = mēd cf. ved. abl. mád; langvokal fra akk.?
  • tē akk. TED = tēd; cf. ved. tvā́(m), tvā. -d fra abl.?
  • tē abl TED; = tēd cf. ved. abl. tvád; langvokal fra akk.?
  • sē akk. SED = sēd; urie. *su̯e, Oldirsk féin ‘selv’ *s(u)e(-de)-sin, gr. ἔ ‘selv’ σφεἰς ‘dem selv’
  • sē abl SED = sēd
  • Intet tab efter kort vokal
  • quod, quid, id osv.
  • sed ‘men’ – iflg. Meiser §108,5 en enklitisk kortform af sēd

*-d → -t / __# (analogisk)

3.sg. endelsen *-et > *-ed erstattes i 3. årh af -et < *-eti

Urie. *g og *g̑

Sammenfald af *g og *g̑

*g̑ > g

  • genus < *g̑enh1-os, jf. gr. γένος, ved jánas-
  • agere < *h2ag̑-, jf. ved. ájati

*g > g

  • iugum < *i̯ugo-, jf. gr. ζυγόν

Initialt

*g > Ø /#__n

En sen regel, sker i 2. årh. (Meiser s. 113):

  • nōscō, olat. gnōscō og præfigeret ignōscō
  • nātus ‘født’ overfor olat. gnātus ‘barn’

Medialt

*-di̯-, *-gi̯- > *-i̯i̯- / V̆     V[o?] (fællesitalisk)

Resultatet er *Vi̯i̯V, som til tider skrives <ii> (se også under urie *i̯). Reglen virker måske kun foran *o.

  • mai(i)or adj. ‘bedre’ < *m̥g̑-i̯os-
  • ai(i)ō ‘siger’ < *h2g̑-i̯e- (modstridende adagium < *-ii̯o-;  umbr. aiu /ayyå/ n.pl. ‘orakelsvar’ < *h2ag̑-ii̯o-)

Vgt > V̄ct: Lachmanns lov

  • agere, ēgī, āctum < *h2eg̑- osv.

Urie. *gʷ

I sabellisk får vi b.

*gʷ > v

Parallelt med *du̯ > v, bortset fra, at initialt *du̯ > b.

  • venīre < *gʷm̥-i̯e/o- osk. kúmbened ‘kom i stand’, jf. gr. βαίνω ved. aor. á-gam-at
  • vorāre ‘sluge’ < *gʷorh3-éi̯e-(?), jf. gr. βιβρώσκω ‘fortærer’, ved. pf. jagāra
  • vīvere < *gʷih3-u̯-; uīxī analogisk fra fīvere, fīxī *dʰei̯gʷʰ
  • vīta f. ‘liv’ < *gʷih3-tah2; osk. biítam akk.sg. 
  • ūvidus ‘fugtig’, ūvor ‘fugt’ (uforklaret: langt ū); jf. gr. ὑγρός ‘fugtig’, ved. ukṣáti ‘stænker’, vel til urie. *u̯egʷ-

*gʷ > gu / n __

  • unguen ‘salve’ umbr. umtu ‘unguito’ < *h3engʷ-, Ved. añj- ‘salve’
  • unguis ‘negl’; urie. *h3n̥gʰ-u-; oldirsk ingen, gr. ὄνυξ, -υχος, lit. nãgas ‘negl’, oht. nagal, dansk negl

Vgʷt > V̄ct: Lachmanns lov

Eksempler på Lachmanns lov ved labiovelær lukkelyd lader til at mangle.

Diagram over de stemte, uaspirerede lukkelydes udvikling