Sonoranter

Stangs lov (i urie.)

En regel, der i sin bredeste formulering involverer *i̯, *u̯ og *m i stilling før *m.

Vi forventer, at en nasal vokaliseres i stilling mellem to konsonanter eller mellem konsonant og i absolut udlyd. Det gælder også i tredje bøjnings akk.sg.:

• Lat. patrem < *ph₂ter-m̥

I følge Stangs lov vokaliseres ikke i en række tilfælde. Loven har flere forskellige formuleringer. I den bredeste formulering gælder den følgende sekvenser:

• Urie. *-eu̯m > *-ēm i *di̯eu̯m akk.sg. ‘dag’ > lat. diem, ved. dyā́m, gr. Ζῆν
• urie. *gʷou̯m > gʷōm > osk. bum, ved. gā́m
• Urie. *-ei̯m > *-ēm, ses måske i lat. uolpem akk.sg. ‘ræv’, hvis < *u̯olpei̯m (uolpēs m. ‘ræv’). Dog kan endelsen lige så godt gå tilbage til *-ei̯-m̥
• Urie. *-om-m > *-ōm, ses måske i ved. kṣām < dʰg̑ʰōm ←  *dʰ(e)g̑ʰom-m
• Urie. *-ah₂m > *-ām i *ah₂-stammerne: lat. puellam, ved. senām
• Urie. *-ih₂m > *-īm i de såkaldte devī-stammer: Ved. akk.sg. devī́m

I sin smalleste formulering drejer loven sig om, at urie. havde en aversion imod grupper med to labialer. Derfor svandt *u̯ og *m med erstatningsforlængelse før *m, der nu stod efter vokal og ikke vokaliseredes.

Olander (2015) argumenterer for, at i stammer på *-ah₂ og *-ih₂ var endelsen faktisk *-ah₂-m̥ og *-ih₂-m̥, hvilket er indirekte bevaret på baltoslavisk, hvor man kan se det på accenten. De sprog, der har *-ah₂-m og *-ih₂-m, har måske generaliseret prævokaliske sandhivarianter. Bemærk, at de vediske vr̥kī-stammer faktisk også har *-ih₂-m̥:  vr̥kīyam.

Mamilla-reglen

En dobbelt konsonant forenkles i stilling efter en tidligere accentueret langvokal, hvis accenten flytter i en afledt eller bøjet form:

mamilla ← mamma
curūlis ← currus
sacellus ← saccus
ofella ← offa

Reglen gælder, som det ses, alle typer konsonanter, den står bare her, fordi den er opkaldt efter et ord, hvor det er en sonorant, der forenkles.

Dissimilationer

Her kommer et afsnit om diverse dissimilationer, der involverer sonoranter