Betydning
Disse pronominer har to overordnede funktioner, der beskrives med eksempler længere nede:
- Substantivisk brug; kan man også kalde ren pronominal brug
- Adjektivisk brug; her taler man også om determinatorer.
Bøjning
Løseligt efter Rubenbauer Hoffmann & Heine, Allen & Greenough, Hyllested & Østergaard samt Weiss.
Substantivisk brug, nominativ og akkusativ singularis
| Singularis | M. | F. | N. | |
| Nominativ | Interr./indef. | quis | quid | |
| Relativt | quī | quae | quod | |
| Akkusativ | Interr./indef. | quem | quam | quid |
| Relativt | quod | |||
Adjektivisk brug, nominativ og akkusativ singularis
| Singularis | M. | F. | N. | |
| Nominativ | Interr./relativt | quī | quae | quod |
| Indefinit | qua, quae | |||
| Akkusativ | quem | quam | ||
Som indefinit pronomen eller adjektiv er f. nom. sg. og n. nom./akk. pl. normalt qua. Indef. qua optræder typisk direkte efter sī, nisi, num eller nē, muligvis som enklitisk form; jf. sīqua, numqua og nēqua (og m. sīquis, numquis og nēquis).
Gentiv, dativ, ablativ singularis
| Singularis | M. | F. | N. | |
| Genitiv | cuius; QVOIIUS | |||
| Dativ | cui; QVOIEI | |||
| Ablativ | quō | quā (quī) | quō | |
| Pluralis | M. | F. | N. |
| Nominativ | quī QVES (indef.?€) | quae | quae qua (indef.) |
| Akkusativ | quōs | quās | |
| Genitiv | quōrum | quārum | quōrum |
| Dativ/ablativ | quibus QUEIS | ||
Eksempler på substantivisk brug
Relativt pronomen
- quī, quae, quod
- Kongruerer med antecedenten
- Bøjedes i urie. som *o-/ah₂-stamme, hvilket stadig er tydeligt i latin
- bene uixit quī bene latuit “den, der skjuler sig godt, lever godt”
- quod erat dēmōnstrandum “(det var det) der skulle bevises”
Indefinit pronomen
- quis/quī, (quae/qua), quid
- Skal ikke kongruere
- Bøjes i tre køn
- Bøjedes i urie. som en i-stamme
De fleste eksempler er med sammensatte former
- Rumpitur inuidiā quīdam, carissime Iūlī “En vis person er ved at sprænges af misundelse, kære Julius” (Martial)
- Quid prō quō “noget for noget” (senlatin)
Interrogativt pronomen
- quis, quid
- Skal ikke kongruere
- Der skelnes dog mellem animat/inanimat: quis/quid
- Bøjedes i urie. som en i-stamme
- quī prīmum quā veneris … quis scit? “For det første: Hvem ved, hvordan og ad hvilken vej er du kommet (hjem)” (Cicero forhører Piso om hans hjemkomst fra krigen)
- ne quis mirētur quī sīm “Bare så ingen skal undre sig over hvem jeg er” (hos Plautus bruges både quis og quī)
- cui bonō “til gavn for hvem? Hvem nyder fordel af det?” (L Cassius iflg. Cicero)
- quid est? “hvad er det/hvad sker der?”
- nesciō quid “jeg ved ikke hvad“
Pronominale determinatorer
Alle tre typer af pronominer kan også optræde som determinatorer, også kendt som adjektivisk brug. Når de gør det, skal de kongruere med det ord de lægger sig til. Derfor bøjes de i alle tre køn, og man ser spor af, at de i denne funktion bøjedes som en *o-/ah₂-stamme i urindoeuropæisk.
Relativ determinator
- qui homo mature quaesiuit pecuniam, nisi eam mature parsit, mature esurit
“Den mand, der har tjent sine penge tidligt, bliver tidligt sulten, hvis han ikke passer på dem i tide.” - nam qua nocte ad me uenisti, eadem abis
“for samme aften som du er kommet til mig, går du igen” - Agonis quaedam est … quae mulier … copiosa plane et locuples fuit
“Der er en vis Agonias – en kvinde der [tidligere] har været rig og velstående”
Indefinit determinator
Her lader det til at være lettere at finde eksempler med de sammensatte pronominer (se længere nede)
- [cistellam] quam quaedam meretrix ei dedit
“[kisten] som en (eller anden) prostitueret gav hende”
Interrogativ determinator
- Quos tu Maeandros, … quaesisti? “Hvilke omveje … tog du?” (Cicero forhører Piso)
- Quod te municipium vidit? “Hvilke byer så du?”
- Quis amicus invitavit? “Hvilken ven inviterede dig hjem?”
- Quis hospes aspexit? “Hvilken vært så (tog imod) dig?”
Oprindelse
I indoiransk, græsk, frygisk og baltoslavisk optræder et et relativt pronomen *Hi̯o-; iflg. Hettrich var det begrænset til appositive relativsætninger. Det var muligvis udviklet af et anaforisk pronomen.
Dette pronomen optræder ikke i italisk. Her går de relative, interrogative og indefinitte pronominer tilbage til:
- Urie. *kʷo-/kʷah₂-, interrogativt pronomen, muligvis også relativpronomen i restriktive relativsætninger (hvormimod *(H)i̯o- var begrænset til appositive relativsætninger)
- Urie. *kʷí- (tonisk), interrogativt pronomen, jf. gr. gr. τίς ‘hvem’
- Urie. *kʷi- (atonisk), indefinit pronomen, jf. gr. τις ‘nogen’
- Urie. *kʷu-, der mest optræder i diverse adverbier.
| Interrogative pronominer i udvalgte sprog | ||||||
| Latin | Got. | Ved. | Gr. | Li. | Oksl. | |
| Nom.m. | quis | hvas | káḥ | τίς | kàs | kъto |
| Nom.f. | quae | kā́ | ||||
| Nom./akk.n. | quod | hva | kád | τί | ká | čьto |
| Genitiv | cuiius | hvis | kásya | τίνος τοῦ τέο | kõ | česo (n.) |
Noter om relativsætninger
I tidlig latin er der en overvægt af restriktive relativsætninger og en tendens til, at de står før deres hovesætning.