Relative, interrogative og indefinitte

Betydning

Disse pronominer har to overordnede funktioner, der beskrives med eksempler llængere nede:

  • Substantivisk brug; kan man også kalde ren pronominal brug
  • Adjektivisk brug; her taler man også om determinatorer.

Bøjning

Løseligt efter Rubenbauer Hoffmann & Heine, Allen & Greenough, Hyllested & Østergaard samt Weiss

Substantivisk brug, nominativ og akkusativ singularis

Singularis M.F.N.
NominativInterr./indef.quisquid
Relativtquīquaequod
AkkusativInterr./indef.quemquamquid
Relativtquod
Noter. quis kan optræde som quī før ord med initialt s-. M. og f. nominativ har et element -i, der får disse former til at ligne nominativ pluralis. Der er en sammenhæng mellem bøjningstype og funktion, idet det relative pronomen skal kongruere med antecedenten, hvilket bedst udtrykkes med tematisk bøjning.

Adjektivisk brug, nominativ og akkusativ singularis

SingularisM.F.N.
NominativInterr./relativtquīquaequod
Indefinitqua, quae
Akkusativ quemquam
Noter. De adjektiviske former bøjes tematisk, bortset fra det besynderlige nominativiske -i. Dvs. de bøjes som det relative pronomen. Der er altås en klar korrelation mellem adjektivisk brug og tematisk bøjning.

Gentiv, dativ, ablativ singularis

SingularisM.F.N.
Genitivcuius; QVOIIUS
Dativcui; QVOIEI
Ablativquōquā (quī)quō
PluralisM.F.N.
Nominativquī
QVES
quaequae
Akkusativquōsquās
Genitivquōrumquārumquōrum
Dativ/ablativquibus
QUEIS
Noter. QVES er indefinit pronomen; bemærk i-stammeflektionen. Bemærk, at nom./akk. netrum pluralis har samme endelse som femininum.

Eksempler på substantivisk brug

Relativt pronomen

  • quī, quae, quod
  • Kongruerer med antecedenten
  • Bøjedes i urie. som *o-/ah₂-stamme, hvilket stadig er tydeligt i latin 
  • bene uixit quī bene latuit den, der skjuler sig godt, lever godt”
  • quod erat dēmōnstrandum “(det var det) der skulle bevises”

Indefinit pronomen

  • quis/quī, (quae/qua), quid
  • Skal ikke kongruere
  • Bøjes i tre køn
  • Bøjedes i urie. som en i-stamme

De fleste eksempler er med sammensatte former

  • Rumpitur inuidiā quīdam, carissime Iūlī “En vis person er ved at sprænges af misundelse, kære Julius” (Martial)
  • Quid prō quō  “noget for noget” (senlatin)

Interrogativt pronomen

  • quis, quid
  • Skal ikke kongruere
  • Der skelnes dog mellem animat/inanimat: quis/quid
  • Bøjedes i urie. som en i-stamme
  • quī prīmum quā veneris … quis scit? “For det første: Hvem ved, hvordan og ad hvilken vej er du kommet (hjem)” (Cicero forhører Piso om hans hjemkomst fra krigen)
  • ne quis mirētur quī sīm “Bare så ingen skal undre sig over hvem jeg er” (hos Plautus bruges både quis og quī)
  • cui bonō “til gavn for hvem? Hvem nyder fordel af det?” (L Cassius iflg. Cicero) 
  • quid est? “hvad er det/hvad sker der?”
  • nesciō quid “jeg ved ikke hvad

Pronominale determinatorer

Alle tre typer af pronominer kan også optræde som determinatorer, også kendt som adjektivisk brug. Når de gør det, skal de kongruere med det ord de lægger sig til. Derfor bøjes de i alle tre køn, og man ser spor af, at de i denne funktion bøjedes som en *o-/ah₂-stamme i urindoeuropæisk.

Relativ determinator

  • qui homo mature quaesiuit pecuniam, nisi eam mature parsit, mature esurit
    “Den mand, der har tjent sine penge tidligt, bliver tidligt sulten, hvis han ikke passer på dem i tide.”
  • nam qua nocte ad me uenisti, eadem abis
    “for samme aften som du er kommet til mig, går du igen”
  • Agonis quaedam est … quae mulier … copiosa plane et locuples fuit
    “Der er en vis Agonias –  en kvinde der [tidligere] har været rig og velstående”

Indefinit determinator

Her lader det til at være lettere at finde eksempler med de sammensatte pronominer (se længere nede)

  • [cistellam] quam quaedam meretrix ei dedit
    “[kisten] som en (eller anden) prostitueret gav hende”

Interrogativ determinator

  • Quos tu Maeandros, … quaesisti? “Hvilke omveje … tog du?” (Cicero forhører Piso)
  • Quod te municipium vidit? “Hvilke byer så du?”
  • Quis amicus invitavit? “Hvilken ven inviterede dig hjem?”
  • Quis hospes aspexit? “Hvilken vært så (tog imod) dig?”

Oprindelse

De relative, interrogative og indefinitte pronominer går tilbage til:

  • Urie. *kʷo-/kʷah₂-, interrogativt pronomen, muligvis også relativpronomen i parentetiske/appositive relativsætninger (hvormimod *(H)i̯o- var begrænset til restriktive relativsætninger)
  • Urie. *kʷi- (atonisk), indefinit pronomen, jf. gr. τις ‘nogen’
  • Urie. *kʷí- (tonisk), interrogativt pronomen, jf. gr. gr. τίς ‘hvem’
  • Urie. *kʷu-, der mest optræder i diverse adverbier
Interrogative pronominer i udvalgte sprog
 LatinGot.Ved.Gr.Li.Oksl.
Nom.m.quishvaskáḥτίςkàskъto
Nom.f.quaekā́
Nom./akk.n.quodhvakádτίčьto
Genitivcuiiushviskásyaτίνος
τοῦ
τέο
česo (n.)