Betydning
Et emfatisk, sommetider refleksivt, demonstrativt pronomen, der oversættes ‘selve’. Præcis hvordan det skal klassificeres er uklart. Vine kalder det “a so-called “emphatic” (or focalizing) pronoun”.
Oprindelse
Flere teorier:
- Akk.sg. im + relativt ukendt emfatisk partikel -se. Dvs. *imse → *eomse > *eompse
- Pronominet is, ea, id + en ellers ukendt partikel -pse. Nom.sg.m. *ispse forenkledes til ipse. Hernæst tilføjedes endelserne til slutningen af ordet ligesom i iste, ista, istud og ille, illa, illud. Jf. nom.sg.f. eapse → ipsa.
- Vine: Oskisk essuf/esuf, umbrisk esuf tyder på, at ipse måske ikke er en latinsk nydannelse.
Bøjning
Bøjes helt som iste og ille, bortset fra nom./akk.sg.n.
| Singularis | M. | F. | N. |
| Nom. | ipse | ipsa eapse (Plautus) | ipsum |
| Akk. | ipsum | ipsam | ipsum |
| Gen. | ipsīus | ipsīus | ipsīus |
| Dat. | ipsī | ipsī | ipsī |
| Abl. | ipsō | ipsō | ipsō |
| Pluralis | M. | F. | N. |
| Nom. | ipsī | ipsae | ipsa |
| Akk. | ipsōs | ipsās | ipsa |
| Gen. | ipsōrum | ipsārum | ipsōrum |
| Dat./abl. | ipsīs | ipsīs | ipsīs |