īdem, eadem, idem

Betydning

‘Den samme’. Fortson kalder dette pronomen et ‘pronoun of identity’ – og adjektivet īdenticus er faktisk også afledt af īdem.

Oprindelse

Ses vel også i oskisk: ísídum ‘den samme’ – men der er divergerende forklaringer på, hvorfor oskisk har -dum, lat. -dem.

Må være dannet som ved. ay-ám, iy-ám, id-ám, dvs. ved at tilføje *‑(H)em til pronominalstammen. I vedisk er –ám begrænset til nominativ sg., i latin ses –em i hele paradigmet.

Sihler & Weiss: Det latinske suffiks ‑dem (muligvis forskelligt fra oskisk ‑dum) kan være opstået i to former:

  • Nom./akk.n.sg *id + em → *i + dem
  • Abl.sg. *eōd + em → *eō + dem

Den semantiske udvikling fra et anaforisk pronomen, der betød ‘den førnævnte’ til et pronomen med betydningen ‘den samme’ er relativt let forståelig.

Det nye suffiks har bredt sig, ses også i

  • tŏtĭdem adj. indekl. lige mange, lige så mange
  • tantusdem adj. [tantus] lige så stor, lige så megen, sj. som adj.; mest som sb. i n. tantumdem el. tantundem 
  • ĭbīdem adv. sammesteds, på samme sted

– samt i to dannelser med afvigende semantik, der måske ikke hører til her:

  • tandem adv. endelig, omsider, langt om længe 
  • prīdem adv. [beslægtet med prior] tidligere, forhen, før

Bøjning

Bøjes helt som is, ea, id:

Singularis M. F. N.
Nom. īdem eadem idem
Akk. eundem
emem (Festus)
eandem idem
Gen. eiusdem eiusdem eiusdem
Dat. eīdem eīdem eīdem
Abl. eōdem eādem eōdem
Pluralis M. F. N.
Nom. eīdem/īdem eaedem eadem
Acc. eōsdem eāsdem eadem
Gen. eōrundem eārundem eōrundem
Dat./abl. eīsdem
īsdem
eīsdem
īsdem
eīsdem
īsdem
  • Nom.sg. īdem < *is-dem, jf. EIDEM og restitueret īsdem (Plautus) – har både længde og nominativisk s.
  • Akk.pl. eōsdem, eāsdem og dat./abl. pl. īsdem analogisk restitueret – vi venter eōdem, eādem, īdem