Betydning
Anaforisk pronomen
Oprindelse
Urie. *so, *sah₂, *tod var et deiktisk pronomen, der er bevaret i en lang række indoeuropæiske sprog, jf. Ved. sáḥ, sā́, tád, gr. ὁ, ἡ, τό, Go. sa, so, þata, tokh. B se, sā, te.
Spor af dette pronomen ses visse steder i latin:
- Hos Ennius finder vi rester af et paradigme, hvor initialt *s- tilsyneladende er blevet generaliseret i hele paradigmet (jf. gr. ὅι, ἅι). Han bruger dem dog kun i Annales.
- Derudover ses *s- i visse adverbier og konjunktioner:
| M. | F. | |
| Akk.sg. | sum pron. ‘ham’ (oldlat.: Ennius) | sam pron. ‘hende’ (oldlat.) |
| Lok.sg | sī ‘hvis’ sīc ‘således’ <*sei-k̑e | |
| Akk.pl. | sōs pron. ‘de’ (oldlat.) | sās |
- Iflg. Meiser indgår *só-/tó- pronominet i pronominet is-te, is-ta, is-tud. Her er initialt *t- generaliseret.
- Følgende adverbier bevarer gamle former med *t-:
| Maskulinum | Femininum | |
| Akkusativ | tum adv. ‘da, så’ tunc < *tom-k̑e | tam ‘så’ |
I urie. fungerede *so-/to- som korrelat til *kʷo-. Det ses stadig i
- tam … quam ‘så … som’
- tālis … quālis ‘sådan som’
- tum … cum ‘så snart som … så’
- tantus … quantus ‘så meget som’
- tot … quot ‘så mange som’
I vedisk, hvor det relative pronomen er yá(ḥ), y´ā, yád, fungerer sá s´ā, tád ligeledes som korrelativt pronomen til det relative pronomen:
- yád … tád ‘det … som; når … så’