Her er de forskellige trejdebøjningsstammer i vores tekster inddelt efter Meiser s. 137. Glossering iflg, Jensen & Goldschmidt.
Stammer på okklusiv
urbs urbis, f. [orbis] en med en ringmur omgiven stad,
in-ops -ŏpis, adj. blottet for hjælp el. hjælpemidler, hjælpeløs, fattig, trængende
Blandet bøjning. ops er en i-stamme iflg, de Vaan, men gen.pl. er opum, ligeledes inopium Akk.sg. opem, Abl.sg. ope, men opī iflg. Varro.
princeps -cĭpis, adj. og sb. m. [primus og capio]
1) først i orden, række og tid, den som er den første til noget, forrest,
săcerdos -dōtis, m. og f. [sacer] en præst el. en præstinde,
custos -ōdis, comm. en bevogter, vogter, -ske
Mars, -tis (ældre Mauors og her i Carmen Arvale Mamar, Marmor; Lapis Satricanus MAMARTEI) m. krigsuden, tilpasset den græske Ares
cŏmes -ītis, comm. [com-eo] en som går med, ledsager og -inde,
căpŭt -ĭtis, n. hoved på mennesker el. dyr,
vŏluptās -ātis, f. nydelse
ūtĭlĭtās -ātis, f. brugbarhed, nytte, gavn, og heraf = nytte, fordel,
Nāĭăs -ădis el. Nāis -ĭdis, f. [= Ναϊάς, Ναΐς] en vand- el. flodnymfe, najade,
pălus -ūdis, f. en sump, et stillestående vand, morads;
Tĭbĕrīnis -ĭdis, adj. f. nympha
custōs -ōdis, comm. en bevogter, vogter, -ske, bevarer
ambulātrix, -icis, f.. en der går omkring
dux -ŭcis, comm. ‘en fører’
pix -īcis, f. beg
sĕnex sēnis (Plaut. også sĕnīcis), adj. med komp.: sĕnior
Stammer på likvid
Commune
lār -ăris, m. (mest i pl.) en skytsånd,
ambulātor, -ōris, m. en der går omkring
pater, -tris m. far
sŏror -ōris, f. en søster,
uxor -ōris, f. hustru,
nt-stammer/participier
obescrāns
uenerāns
descindēns
discēdēns
eūns
silēns
ădŏlescens -tis,
1) adj. med komp. tilvoksende, ung.
fugiēns
residēns
i-stammer
brĕvis -e, adj. (adv. -ĭter) med komp. og sup. kort
fămĭliāris -e, adj. (adv. -ĭter) (sj.) som hører til tjenestetyendet; som sb. m. = en slave, tjener, i pl. = tjenestetyendet; som hører til huset el. husvæsenet, huslig,
grăvis -e, adj. (adv. -ĭter) med komp. og sup. tung, svær, vægtig
hostīlis -e, adj. (adv. ĭter) som hører til en fjende, fjendtlig,
Iouis Iuppiter
mānes -ium, m. pl. de afdødes sjæle, der dyrkedes som guder
omnis -e, adj. al, alt
pĕnĕtrālis -e, adj. med komp. 1) (Lucr.) gennemtrængende, gennemborende, frigus, ignis (fulmineus). 2) som hører til det indre, indre, indvendig,
tres tria, adj. num. card. tre; også
ti-stammer
fors -tis, f. [fero] (kun i nom. og abl. sg.) sb. tilfælde, hændelse; abl. forte
pĕnātes -ium, m. pl. penaterne, de romerske skytsguder for familien (pp. minores, familiares, privati) samt for den fra familieforbindelsen udgåede stat (pp. publici el. maiores). 2) meton. = bolig, hus, hus og hjem,
Stammer på langvokal
vīs akk. vim, abl. vi, pl.: vīres (hos Lucr. vīs) virium, f.
n-stammer
Commune
Iūno -ōnis, f. datter af Saturnus og Rhea, Jupiters søster og hustru, gudinde for ægteskabet, fødsler (slgn. Lucina) og overhovedet det huslige liv (svarende til Hera). Som hver mand havde sin genius, havde hver kvinde sin Juno, ved hvem hun svor, og til hvem hun bragte et offer på sin fødselsdag; (digt.) I. inferna (Averna) om underverdenens dronning, Proserpina
Eucliō, -ōnis den nærige pater familiās i Aulularia
prĕcātio -ōnis, f. beden, bønfalden, bøn,
sacrĭfĭcātio -ōnis, f. ofring.
trĭpŏdātĭo , ōnis, f. ‡ tripodo, a solemn, measured stamping with the feet of the Arval brothers
Sēmo -ōnis, m. en sabinsk guddom, se Sancus.
Neutrum
carmen, -inis n. ‘sang’
← canere ‘at synge’, dvs. *kan-mn̥ med samme dissimilation som i germen, -inis n. ‘spire’ < *g̑enh₁-mn̥. PIE *k/k̑an-: jf. oldirsk, cainid ‘synger’, got. hana ‘hane’, gr. ηἴ-κανος ‘som synger tidligt → hane.’
līmen -ĭnis, n. dørtræet, tværbjælken over (l. superum) og under (l. inferum) en dør, især = en dørtærskel, tærskel,
nōmen -ĭnis, n. [beslægtet med nosco] navn,
s-stammer
Commune
maiior, -ōris, n. maiius komp. til magnus
hŏnor (el. hŏnos) -ōris, m. ære, som vises en, æresbevisning,
ămor -ōris, m. [amo] kærlighed
Cĕrēs -ĕris, f. datter af Saturnus og Ops (Rhea); jf. Varro duonus Cerus m. ‘gode Cerus’
mŭlier -ĕris, f. en kvinde,
At her er tale om en gammel s-stamme, ses af dat/abl. pl. muliebris, da *sr > br.
mūs -ūris, m. en mus.
ōs ōris, n. mund,
tūs tūris, n. med dim. (Plaut.) tuscŭlum -i, n. røgelse, virak
Neutrum
corpus -ōris, n. med dim. -puscŭlum -i, n.
pĕnus -ŏris, n. el. -us -us, comm. el. -um -i, n. egl. det som er i det indre af huset, forråd af levnedsmidler, mundforråd
gĕnus -ĕris, n. [gigno] herkomst, oprindelse, fødsel, byrd
lăbor el. lăbos -ōris, m. (anstrengende) arbejde, anstrengelse, møje, besvær, strabads,
r/n-stamme
ĭter ĭtĭnĕris, n. [eo] gåen = gang, vej,