3.-bøjningsstammer

Her er de forskellige trejdebøjningsstammer i vores tekster inddelt efter Meiser s. 137. Glossering iflg, Jensen & Goldschmidt.

Stammer på okklusiv

urbs urbis, f. [orbis] en med en ringmur omgiven stad,

in-ops -ŏpis, adj. blottet for hjælp el. hjælpemidler, hjælpeløs, fattig, trængende

Blandet bøjning. ops er en i-stamme iflg, de Vaan, men gen.pl. er opum, ligeledes inopium Akk.sg. opem, Abl.sg. ope, men opī iflg. Varro.

princeps -cĭpis, adj. og sb. m. [primus og capio]
1) først i orden, række og tid, den som er den første til noget, forrest,

săcerdos -dōtis, m. og f. [sacer] en præst el. en præstinde,

custos -ōdis, comm. en bevogter, vogter, -ske

Mars, -tis (ældre Mauors og her i Carmen Arvale Mamar, Marmor; Lapis Satricanus MAMARTEI) m. krigsuden, tilpasset den græske Ares

cŏmes -ītis, comm. [com-eo]  en som går med, ledsager og -inde,

căpŭt -ĭtis, n. hoved på mennesker el. dyr,

vŏluptās -ātis, f.  nydelse

ūtĭlĭtās -ātis, f. brugbarhed, nytte, gavn, og heraf = nytte, fordel,

Nāĭăs -ădis el. Nāis -ĭdis, f. [= Ναϊάς, Ναΐς]  en vand- el. flodnymfe, najade,

pălus -ūdis, f. en sump, et stillestående vand, morads;

Tĭbĕrīnis -ĭdis, adj. f. nympha

custōs -ōdis, comm. en bevogter, vogter, -ske, bevarer

ambulātrix, -icis, f.. en der går omkring

dux -ŭcis, comm. ‘en fører’

pix -īcis, f. beg

sĕnex sēnis (Plaut. også sĕnīcis), adj. med komp.: sĕnior

Stammer på likvid

Commune

lār -ăris, m. (mest i pl.) en skytsånd,

ambulātor, -ōris, m. en der går omkring

pater, -tris m. far

sŏror -ōris, f. en søster,

uxor -ōris, f. hustru,

nt-stammer/participier

obescrāns

uenerāns

descindēns

discēdēns 

eūns

silēns

ădŏlescens -tis,
1) adj. med komp. tilvoksende, ung.

fugiēns

residēns

i-stammer

brĕvis -e, adj. (adv. -ĭter) med komp. og sup. kort

fămĭliāris -e, adj. (adv. -ĭter (sj.) som hører til tjenestetyendet; som sb. m. = en slave, tjener, i pl. = tjenestetyendet;  som hører til huset el. husvæsenet, huslig,

grăvis -e, adj. (adv. -ĭter) med komp. og sup.  tung, svær, vægtig

hostīlis -e, adj. (adv. ĭter) som hører til en fjende, fjendtlig,

Iouis Iuppiter

mānes -ium, m. pl. de afdødes sjæle, der dyrkedes som guder

omnis -e, adj. al, alt

pĕnĕtrālis -e, adj. med komp. 1) (Lucr.) gennemtrængende, gennemborende, frigus, ignis (fulmineus). 2) som hører til det indre, indre, indvendig,

tres tria, adj. num. card. tre; også

ti-stammer

fors -tis, f. [fero] (kun i nom. og abl. sg.) sb. tilfælde, hændelse; abl. forte

pĕnātes -ium, m. pl.  penaterne, de romerske skytsguder for familien (pp. minores, familiares, privati) samt for den fra familieforbindelsen udgåede stat (pp. publici el. maiores). 2) meton. = bolig, hus, hus og hjem,

Stammer på langvokal

vīs akk. vim, abl. vi, pl.: vīres (hos Lucr. vīs) viriumf.

n-stammer

Commune

Iūno -ōnis, f. datter af Saturnus og Rhea, Jupiters søster og hustru, gudinde for ægteskabet, fødsler (slgn. Lucina) og overhovedet det huslige liv (svarende til Hera). Som hver mand havde sin genius, havde hver kvinde sin Juno, ved hvem hun svor, og til hvem hun bragte et offer på sin fødselsdag; (digt.) I. inferna (Averna) om underverdenens dronning, Proserpina

Eucliō, -ōnis den nærige pater familiās i Aulularia

prĕcātio -ōnis, f.  beden, bønfalden, bøn,

sacrĭfĭcātio -ōnis, f. ofring.

trĭpŏdātĭo , ōnis, f. ‡ tripodo, a solemn, measured stamping with the feet of the Arval brothers

Sēmo -ōnis, m. en sabinsk guddom, se Sancus.

Neutrum

carmen, -inis n. ‘sang’

canere ‘at synge’, dvs. *kan-mn̥ med samme dissimilation som i germen, -inis n. ‘spire’ < *g̑enh₁-mn̥. PIE *k/k̑an-: jf. oldirsk, cainid ‘synger’,  got. hana ‘hane’, gr. ηἴ-κανος ‘som synger tidligt → hane.’

līmen -ĭnis, n. dørtræet, tværbjælken over (l. superum) og under (l. inferum) en dør, især = en dørtærskel, tærskel,

nōmen -ĭnis, n. [beslægtet med nosco] navn,

s-stammer

Commune

maiior, -ōris, n. maiius  komp. til magnus

hŏnor (el. hŏnos) -ōris, m. ære, som vises en, æresbevisning,

ămor -ōris, m. [amo]  kærlighed

Cĕrēs -ĕris, f. datter af Saturnus og Ops (Rhea); jf. Varro duonus Cerus m. ‘gode Cerus’

mŭlier -ĕris, f. en kvinde,

At her er tale om en gammel s-stamme, ses af dat/abl. pl. muliebris, da *sr > br.

mūs -ūris, m. en mus.

ōs ōris, n. mund,

tūs tūris, n. med dim. (Plaut.) tuscŭlum -i, n. røgelse, virak

Neutrum

corpus -ōris, n. med dim. -puscŭlum -i, n.

pĕnus -ŏris, n. el. -us -us, comm. el. -um -i, n. egl. det som er i det indre af huset, forråd af levnedsmidler, mundforråd

gĕnus -ĕris, n. [gigno] herkomst, oprindelse, fødsel, byrd

lăbor el. lăbos -ōris, m.  (anstrengende) arbejde, anstrengelse, møje, besvær, strabads,

r/n-stamme

ĭter ĭtĭnĕris, n. [eo] gåen = gang, vej,